22 J. L. Ussing: homerisk, og danner paa en ganske anden Maade en integrerende Del af Iliaden end f, Ex. 10de Sang, Dolonea. Sammenlignes denne Skildring med de andre bredt udmalede Lignelser og Scener af Livet, er der vel en kvantitativ, men ingen kvalitativ Forskjel. Digteren har selv havt sin Glæde af pragtfulde Vaaben, og har da ikke kunnet modstaa Fristelsen til at lade sin Fantasi udmale noget endnu langt Prægtigere, det Skjold som selve Kunstnerguden havde udført, og vi kunne ikke noksom takke ham baade for de herlige Billeder af Livet, han fremstiller, og for det, han lærer os om Datidens Kunst. Det gjælder blot om at se med Digterens Øine, og paa den anden Side ikke at se mere end han selv har tænkt og følt. Igjennem flere Menneskealdre vare de homeriske Sagn Hellenernes fornemste, for ikke at sige eneste aandelige Næring. Dem lærte man udenad, og dem morede man sig med at gjøre levende for Anskuelsen i Billeder. Billeder fra den homeriske og lignende Sagnkredse ere Hovedemnet paa Vaserne fra det 7de og 6te Aarhundrede. I den fuldendte Kunsts Tid træde de tilbage og give Plads for Billeder af det daglige Liv; men senere — hvem veed, om ikke ogsaa samtidig? — finde vi dem atter i Undervisningens Tjeneste, som Middel til at fængsle Lærlingenes Opmærksomhed og styrke deres Hukommelse. Illustrerede Lærebøger fandtes maaske allerede i den alexandrinske Tid’; fra den romerske Keisertid hidrøre de smaa Marmortavler, hvor de troiske (og andre) Sagn ere afbildede i Relief, ledsagede af Indskrifter, der i Korthed angive Indholdet i nøie Tilslutning til Homer og de kykliske Digtere. Disse Tavler ere samlede og udgivne med stor Omhu af O. Jahn og A. Michaelis under Titelen Griechische Bilderchroniken. Den bedst bevarede er den i det gamle capitolinske Museum opbevarede Tabula Iliaca. En Grammatiker ved Navn Theodoros synes, om ikke just at have tegnet Billederne, saa dog at have angivet, hvilke Scener der skulde tegnes, og forfattet den tilhørende Indholdsangivelse. Hans Navn findes paa den capitolinske Tavle, hvor vi læse følgende Epigram, hvoraf Begyndelsen er suppleret af Lehrs, sandsynligvis rigtigt. ἾΩ φίλε παῖ, Θεοδ]ώρηον μάϑε τάξιν Ομήρου, ὄφρα δαεὶς πάσης μέτρον ἔχῃς σοφίας. Paa Bagsiden af Fragmentet i Verona (Jahn Taf. III C. 1, 2.) findes Indskriften Θεοδώρηος ἣ τέχνη, 0g den er anbragt i et τ Jahn-Michaelis, Griechische Bilderchroniken S. 88 ff.