Achilles’ Skjold. 25 lære os om Techniken. Have Billederne været udførte i Relief saaledes som Renaissancetidens Pragtskjolde? Og er det blot fantastisk Digtning, naar der fortælles om de forskjellige Metaller, der vare anvendte, at Ares og Athene vare af Guld og deres Klæder af Guld, at Vingaarden var gylden, men Druerne sorte, Stængerne, der bare Rankerne, af Sølv, Graven af blaat Glas og Hegnet af Tin o. 8. v.? Nu, efter at vi kjende mykenæiske Broncedolke med deres Indlægning af Guld, Sølv og rødt Kobber (se Perrot-Chipiez VI p. 780 ff. pl. XVII og XVIII), forstaa vi at det er en lignende Indlægning der har foresvævet Digteren, og ingen tænker mere paa Relief. Ja ogsaa med Hensyn til Komposition og Tegning klares vore Forestillinger, især ved Guldbægrene fra Lakonien (l. 1. VI p. 786 f. og pl. XV) og det mykenæiske Sølvbæger, der er afbildet ἰ ᾿Εφημερὶς ἄρχ. 1891, 2, og derefter hos Reichel. Hom. Waffen S. 19. Iblandt dem, der have søgt at udbytte denne rige Kilde til Fortolkningen af Homer, maa særlig nævnes Wolfgang Reichel, « Ueber homerische Waffen» i Abhdl, des archäologisch-epigraphischen Seminares Wien 1894. Han har den Fortjeneste at have vist, at det Skjold, som Iliadens Helte bruge, for det meste ikke er det vel bekjendte runde Skjold, som vi finde paa de gamle korinthiske Vaser, men det store, aflange Skjold, son vi kjende fra mykenæiske Monumenter, og som endnu benyttedes i Achaia indtil Philopoemens Tid, ϑυρεός, Romernes scutum. Det kan sammenlignes med Halvdelen eller Fjerdedelen af en hul Cylinder; det var saa stort, at det kunde dække Størstedelen af Legemet (åuφίβροτος). Det blev baaret i en Rem over den venstre Skulder; i Kampens Hede holdt man det foran sig; trak man sig tilbage, kastede man det om paa Ryggen, saaledes at det dækkede denne. Ofte viser det sig afrundet baade for oven og for neden, dog ikke saaledes, at det danner en Oval; paa Midten bliver det indknebet, saa at det snarere ligner et Ottetal eller to Circler, som der, hvor de mødes, gaa et Stykke over hinanden’. Det er denne Form, der i modificeret Skikkelse optræder som det karikaturagtige Skjold paa Dipylon-Vaserne, og i den senere, kultiverede Tid som det saakaldte bøotiske Skjold. Men ved Siden af dette finde vi ogsaa i Iliaden det runde Skjold, som man kalder det argoliske, Romernes c/ipeus. Man kunde være tilbøielig til ' Tænker man sig det virkelig dannet paa denne Maade, har man en Forklaring paa Il. 20, 280: διὰ δ᾽ ἀμφοτέρους ἕλε κύκλους.