26 J. L. Ussing: at antage, at denne sidste var den yngre Form og kun heørte hjemme i de yngre Dele af Digtet, som f. Ex. i Iliadens 11te Sang, hvor Agamemnons Skjold aabenbart er et saadant, se V. 33. Men jeg for min Del vover ikke saaledes at bestemme de enkelte Stykkers Alder; jeg foretrækker med Helbig og Perrot at sige. at begge Former findes i de homeriske Digte, ligesom der ogsaa kan paavises Monumenter, hvor de forekomme ved Siden af hinanden, som paa den attiske Vase hos Perrot VII p. 260. Reichel mener, at Achilles’ Skjold har haft den mykenæiske Form, uden dog at kunne anføre andet Bevis derfor end dets Størrelse (V. 193). Hans Mening er tiltraadt af Murray, History of Greek Sculpture 1 p. 48. Hvorledes man kan finde, at denne Form, navnlig ved sit Indsnit paa Midten, skulde give bedre Plads til Anbringelsen ať Billederne, kan jeg ikke forstaa. Det forekommer mig lige- - som Perrot, at Alt tyder paa det Modsatte, ikke mindst Slutningsverset (608) om Okeanos, der omgiver Skjoldets yderste Rand. Saaledes have ogsaa med Undtagelse af de to Nævnte alle Andre, der have prøvet paa at vise Skjoldets Inddeling, opfattet det lige fra Welcker (Zeitschr. f. bildende Kunst) til Perrot. Og dette støttes ved de ældste bevarede Bronceskjolde og bronceformede Skaale af fønicisk eller dog fra Fønicien paavirket Arbeide, se Helbig, Das homerische Epos Taf. I, Perrot-Chipiez VII fig. 17 og 19, ΠῚ fig. 482, 543—53, 11 fig. 407 ο. a. De ere alle cirkelrunde, inddelte i koncentriske Kredse, der fyldes med forskjellige Ornamenter og med Dyre og Menneskefigurer i uafbrudte Rækker. I et saaledes inddelt Skjold kan Digteren have tænkt sig Billederne anbragte, og det har været tilsyneladende let for Fortolkerne at sætte dem hver paa sin Plads, da de ikke toge det saa nøie med at slaa to Scener sammen til een eller gjøre to af een. Digteren har, som vi se af Slutningsverset, tænkt sig Okeanos dannende den yderste Rand, og det er en ganske rimelig Slutning, at han da har tænkt sig det, hvormed han begynder sin Skildring, Jorden og Himmelen og Havet, Solen og Maanen og alle Stjernebillederne, inderst, skjøndt det synes lidt vanskeligt at anbringe alt dette i den inderste Kreds, der jo ogsaa er den mindste; men dette har han næppe gjort sig selv Rede for, lige saa lidt som for hvor mange koncentriske Belter der skulde være og hvad der skulde staa i ethvert af disse. Havde han gjort dette, maatte han have sagt det, thi uden en saadan Veiledning vilde Tilhørerne ikke kunne følge ham. Han