Achilles’ Skjold. 27 har heller ikke, som Fortolkerne ofte gjøre gjældende, lagt an paa at fremstille parallele Modsætninger. Der findes eet saadant Exempel, Freden og Krigen, men Freden er igjen delt i 2 Scener, Bryllupsfesten og Retsforhandlingen, hvad Krigen ikke er. Der er tre Scener af Markarbeide, Pløining, Kornhøst og Vinhøst, og to Hyrdescener, den ene med Hornkvæg og den anden med Faar; hvor er Symmetrien? Nei, Digteren har kun ønsket at give Indtrykket af den rigest mulige Komposition; han vilde lade hele Menneskelivet og dets forskjellige Sysler rulle op for os. Man har undret sig over at der dog mangler enkelte Sider af Livet; der er intet Billede af Skibsfart, og heller intet fra Gudsdyrkelsen ; men hvad berettiger til at kræve en saadan Fuldstændighed? Det er den moderne Kritik, der opdager disse «Mangler»; Digterens egne Samtidige følte sikkert intet Saadant, henrevne som de bleve af de mangfoldige glimrende Billeder; de vilde sikkert sige, at Hephæstos paa Achilles’ Skjold havde fremstillet alt Muligt. Vi ere i disse Undersøgelser gaaede ud fra at det var et Digterværk, en digterisk Skildring, vi havde for os, og dette behøver næppe noget Forsvar. Overbeck siger i Geschichte der griechischen Plastik Τὸ S. 46: «Bei dem homerischen Achilleusschilde hat gewiss kein Sachverständiger angenommen, er sei ein dem Dichter vor den Augen liegendes, wirklich ausgeführtes Kunstwerk gewesen». Men man skal Intet forsværge. W. Reichel har virkelig den Mening, «dass es sich beim Achilleusschilde weder um freie dichterische Phantasie, noch um ein poetisches Mosaik künstlerischer Eindrücke und Erinnerungen, sondern um eine wirkliche Prunkwaffe handelt, die, so wie sie beschrieben ist, dem Dichter vor Augen war» (Ueber homerische Waffen S. 46). Han mener at kunne bevise dette ved de Misforstaaelser, «Interpretationsfehler», hvori Digteren har gjort sig skyldig, idet han har opfattet de ham foreliggende Billeder forkert (!). Saaledes V. 507 f. i Retsforhandlingen: «de to Guldbarrer vare af Kunstneren mente som Mandebod (Wehrgeld), men Digteren har misforstaaet det og taget det for Dommerløn». ÞVi have ovenfor set, at det har han ikke gjort; det er Fortolkerne, der have misforstaaet Digteren. Ligesaa i Kampscenen V. 516 f., hvor Folkene i den beleirede By drage ud: Οἱ δ᾽ ἴσαν" ἦρχε δ᾽ ἄρα opw” Aons καὶ Παλλὰς ᾿Αϑήνη, ἄμφω χρουσείω, χούσεια δὲ εἵματα ἕσϑην,