58 V. Østerberg: Anm. af Under airy (1), amaze, amenable, announce, antagonize, be, 0. s. v. finder man Citater, der vel i og for sig er ypperlige, men — især uoversatte — lidet nyttige til praktisk Brug, sinkende og hemmende for Overskueligheden. Tit kunde et Citat med Fordel beskæres. Naar man f. Eks. under address finder «members who desire to address the House usually hand in their names to their respective whips», er de sidste 9 Ord paa dette Sted overflødige. Eller hvad Nytte gør de 4 første Ord i fig. Eks. (under alive): «bring him to camp, dead or alive»? Og saaledes paa næsten hver Side. — En unyttig Gentagelse foreligger f. Eks., naar man under address til Oplysning om «a. a meeting» læser «Dr. Stockmann will ~ the meeting, vil tale ved Mødet; har Ordet; Mr. Simon ~ed [talte ved] a large meeting αὐ. ». Ligeledes: «the city was all alive Byen var (el. i Byen var der) lutter Liv; íhe company were all ~ Selskabet var lutter Liv». Fremdeles: «a gentleman to the back- bone Kavaler til Fingerspidserne . .; a queen to the ~, Dronning lige ud i Fingerspidserne». Paa lignende Maade de sidste Linier af Art. abreasi, af adrift, alert etc. etc. — I det hele kunde Eksemplerne gennemgaaende beklippes for alt tilfældigt Paahæng, almindeliggøres og indskrænkes noget i Antal; Ordbogens Værdi vilde efter Anm.'’s Opfattelse intet lide derved, og den til Overskueligheden m. m. nødvendige Plads vilde indvindes. Af stor Vigtighed er det, at alle Ordenes Udtale er betegnet korrekt og paa en letfattelig Maade. Uden dette vilde en Ordbog i vore Dage i Virkeligheden ikke kunne hævde sig. Man har tidligere forsøgt at hjælpe sig ved at angive Accenten og ved forskellig Anbringelse af Accenttegnet og andre typografiske Fif søgt at vejlede m. H. t. Udtalen, eller efter engelsk Mønster brugt en ortografisk Omskrivning. Saaledes i Rosings Ordbog, hvor man altsaa havde at tyde saadanne Figurer som Forbeár, Ea’ger, Gen’tile, Quátercousins (/ed-ter-cuz-znz) ο. 5. v.; dette lod sig kun gøre ved at huske en Del indviklede Regler, hvad selv en stadig Bruger ikke kunde. Desuden blev adskillige Forhold ved Udtalen altid ubetegnede, naar Lydforholdene søgtes fremstillede med Bibeholdelse og ligefrem Benyttelse af den engelske Ortografi, saaledes f. Eks. hos Rosing discern, disease; eller hvem kunde i Virkeligheden aflæse Udtalen i archæolo”gic? Man har, især i Tyskland, forsøgt ved diakritiske Tegn at faa alle Nuancer fremstillede. Men hvem lærer nogen Sinde at huske, hvad der menes med Z, å, ἄ, ὦ og â eller med s =: : : osv.? Ved alle nok saa sindrigt udtænkte A ccentuerings- og Numererings-Systemer klæber i Virkeligheden i større eller mindre Grad tre Ulemper: de er besværlige, ufuldstændige og værner ikke mod Misforstaaelser. — Den i nærværende Ordbog af Prof. Jespersen gennemførte fonetiske Transskription er derimod i Besiddelse af de modsatte Egenskaber. Paa