Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-dansk-norsk Ordbog. 59
Grundlag af en sjælden Fortrolighed med det engelske Sprog, som
det nu lyder, og med den videnskabelige Fonetikers sikre
Opfattelse af de lydlige Fænomener har Prof. Jespersen forstaaet at
give hvert Ords Udtale paa een Gang saa nuanceret og saa
simpelt betegnet med den størst mulige Tilslutning til vor tilvante
Opfattelse af de benyttede Tegns Lydværdi, saa Udtalen for det
første øjeblikkelig aflæses fuldstændig korrekt af enhver, der
kender lidt til Lydskrift og engelsk Artikulation, og for det
andet maa kunne læres paa meget kort Tid af hvem som helst
ellers. Der hersker endnu hos mange Mennesker en ugrundet
Fordom mod Lydskrift, dog vist mest hos dem, der er blevne
staaende ved det første Øjebliks Indtryk af dens Fremmedartethed.
Anm. har i en Aarrække anvendt Lydskriften i sin Undervisning
og fundet, at saa at sige alle Eleverne, selv de <«daarligt
begavede», lærer den let og sikkert og er glade ved den;
Overgangen fra Læsning af Lydskrift til sædvanlig Retskrivning kan
ske uden Vanskelighed, saa at sige af sig selv, og Resultatet af
Lydskriftens Benyttelse er bl. a. en gennemgaaende bedre og
sikrere Udtale hos Eleverne, end man ellers kunde opnaa. Ud
fra disse Erfaringer maa Anm. betegne Ordbogens
Udtalebetegnelse som en væsentlig Forøgelse af Ordbogens Værdi. Det var
ønskeligt, om de smaa Forskelligheder. der hidtil har eksisteret
i Skolebøgers Udtaleangivelser efter Lydskriftsystemet, for
Fremtiden maatte forsvinde, idet Ordbogens System blev taget til
Norm. Brekke anvender i sine Læsebøger og ligeledes Ad.
Hansen og Joh. Magnussen i deres Glossarium en anden Betegnelse
for Trykstavelse end Jespersen i sin Grammatik. Vokallængde
betegnes af de nævnte Forff. henholdsvis ved Fordobling, Streg
og Prik, De benyttede Tegn er ogsaa noget forskellige. Men
Enighed var ønskelig. — Der mangler Udtaleangivelse til enkelte
Ord i Ordbogen, saaledes bardit, bart-wire, Bareuth. Ved
Sammensætninger og Afledninger burde vel ogsaa Udtalen tilføjes,
naar Accenten skifter Plads.
Det havde været en Fordel, om Ordbogen havde givet ganske
kortfattede Oplysninger af etymologisk Art, f. Eks. fra samme
Haand som Udtalebetegnelsen. Interessen for dette Emne er
ingenlunde begrænset til Videnskabsdyrkernes Kreds, og der er
mange Lægmandsvildfarelser at udrydde netop paa dette Felt.
Af Trykfejl er der forbavsende faa, og næppe nogen
forstyrrende.
Efter de foreliggende to Hefter af Ordbogen at dømme er
der al Grund til at ønske den en vid Udbredelse og nye Oplag.
I flere Henseender vil den uden al Tvivl blive et fremragende,
i alle Tilfælde et nyttigt Værk, som man bør modtage med aabne
Arme, selv om man paa flere Punkter maa reservere sin Dom
indtil videre og kan anke over visse mere udvortes Mangler, der
gerne saas rettede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 13:23:10 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r9/0071.html