Z.: Anm. af Cicero, rec. Müller. III 2. 81 prosaiske litteratur i sagaperioden, og med et tredje bind, i hvilket den litterære virksomhed i afskrivningsperioden, 1300— 1450, fremstilles, vil arbejdet være fuldendt. Der vil da foreligge et værk, som ved sin udførlighed, ved omfanget af det stof, det spænder over, og ikke mindst ved det arbejde, der er sat ind derpå, og den grundighed, hvormed forfatteren overalt er gået til værks, må kaldes enestående. Dets betydning vil ikke alene ligge deri, at det samler de resultater, den videnskabelige specialforskning er nået til; det fører selv forskningen videre, og det vil give — og har allerede givet — talrige impulser til ny undersøgelser. Størst betydning vil det dog måske (ἃ derved, at det giver et på den fortroligste forståelse og det nøjeste kendskab bygget helhedsbillede af den oldnordiske litteraturs udvikling i en sammenhængende og udførlig fremstilling, som utvivlsomt, selv om enkeltheder vil blive bestridte, vil komme til at danne grundlaget for forståelsen af denne litteratur i dens sammenhæng og udvikling. Sidst, men ikke mindst, bør fremhæves forfatterens varme kærlighed til de æmner, han behandler; den gennemånder hele fremstillingen og gør den overalt varm og levende, og den overvinder de sproglige vanskeligheder, som forfatteren ifølge fortalen synes at have følt; 1 hvert fald mærker man intet sted, at det danske sprog ikke er forfatterens modersmål; den danske litteratur kan kun have ære af at eje et værk som dette, og Carlsbergfondet fortjener tak, fordi det har muliggjort dets udgivelse på dansk. København, 31. Avgust 1900. Henrik Bertelsen. M. Tulli Ciceronis scripta, rec. C. F. W. Mueller. Partis III. vol. II. Lipsiae MDCCCXCVIILI, Teubner. CLX -+ 568 pp. Quod in partis tertiae priore volumine vel epistulis miscellis fortunae benignitate obtigerat Muellero ut pleno apparatu prompto uteretur, id non in hoc altero vel epistulis ad Atticum et ad Brutum. Neque enim habebat novam collationem codicis Medicei nec familiae X lectiones ei notae erant praeter illas ad summam omnium non multas quas Lehmannus in publicum ediderat. Verum tamen eo non minus laudandus est Mueller quod ea re non deterritus est quo minus has quoque epistulas ederet. Attulit enim ipse et adnotationibus et textui tantum quantum afferre potuit nemo ; quod quantum et quale sit non opus est commemorare; quis est enim latinarum litterarum studiosus qui non norit editionem Ciceronis Muellerianam? Cuius editionis cetera volumina quas habent laudes proprias et peculiares eaedem elucent in hoc ipso volumine. Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. IX. 6