Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Patin, Parmenides. 91
jenen zugeteilt worden, so ist Alles voll von Licht und zugleich
von unsichtbarer Finsterniss, die sich beide die Wage halten.
Denn Keinem kommt ein Anteil am anderen zu». Han
bemærker i sin Fortolkning (p. 101): «Da es nur zvei Principien gibt,
und keins von beiden οὐδετέρου μετέχει, so ist ihre Selbständigkeit,
ihre ἰσότης in der Reihe anerkannt». — Patin derimod oversætter :
«Aber da Alles (die Vielheit der Dinge) Licht und Dunkel heisst,
und das nach seinen (resp. ihren) Kräften, so ist das All erfüllt
zumal von Licht und unerkennbarer Nacht, die aber unter sich
gleich sind, da keinem von beiden das Nicht (d. h. etwas
Trennendes oder Sonderndes) beigesellt ist» (p. 585). Han finder
her en direkte Henvisning til Identitetslærens ἕν ξυνεχές 0g πᾶν
πλέον ὅμοῦ. Efter denne Fortolkning gør altsaa Parmenides
opmærksom paa, at naar den empiriske Opfattelse antager, at der
kun gives Lys og Moørke, og at disse to «Former» udfylde hele
Tilværelsen, saa indrømmer den dermed, at der gives et Værende,
der ligger bagved dem begge, — og dette er det sande Værende,
som Empirien ikke kan faa fat paa. Overfor Diels spørger Patin:
«Wo steht hier eine Silbe von Reziprozität, dass beide keinen
Anteil ««an einander»» haben? Verlautet überhaupt etwas von
einem Woran? μηδέν — ein Terminus des Parmenides — ist
selbständiges ganzes Subjekt zu μέτεστι; mithin sagt die Urkunde
nur: Keinem ist ein Nichts beigesellt. Also sind beide voll und
ganz, im Sinne seines Kriteriums, infolge dessen auch unter sich
gleich» (p. 588).
Endnu paa et tredie Sted kommer der en med
Grundforskellen i Læredigtets Bedømmelse sammenhængende Forskel i
Fortolkningen frem:
V. 97—101 (Diels Fragm. VIII v. 37—41):
ἐπεὶ τό γε μοῖρ᾽ ἐπέδησεν
οὗλον ἀκίνητόν T ἔμεναι" τῷ πάντ᾽ ὄνομ᾽ ἔσται,
ὅσσα βροτοὶ κατέϑεντο πεποίϑοτες εἶναι ἀληϑῆ,
γίγνεσθαί τε καὶ ὄλλυσϑαι, εἶναί τε καὶ οὐχί,
καὶ τόπον ἀλλάσσειν διά τε χρόα φανὸν ἀμείβειν.
Diels oversætter: « --- da es [das Seiende, τὸ ἐόν] ja das
Schicksal an das unzerstückelte und unbewegliche Wesen gebunden
hat. Drum ist Alles leerer Schall, was die Sterblichen in ihrer
Sprache festgelegt haben überzeugt es sei wahr: Werden und
Vergehen, Sein und Nichtsein, Veränderung des Ortes und Wechsel
der leuchtenden Farbe». Diels fortolker altsaa ὄνομα = δόξα,
σκιά (p. 86 f.) og finder Meningen at være: Hvis det Hele er
ubevægeligt, er Vorden, Undergang o. s. v. kun tomme Ord! —
Patin afviser ikke ubetinget denne Fortolkning. Men han ser
ikke Nødvendigheden af, at τῷ skal betyde «derfor». Han lader
det hellere vise tilbage til τό γε, altsaa gaa paa τὸ óv.
Meningen bliver da: «Alt hvad de Dødelige kalde Vorden, Undergang
9. 8. v., er kun forskellige Navne paa det sande Værende».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 13:23:10 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r9/0103.html