formodes at ligge i Midten. Derimod vil Forfatteren ikke give Kilderne Ret, naar de prise hans hurtige Fremtrængen mod det østlige Europa som en stor militær Daad; det var kun et let- ; sindigt Vovestykke, som havde faaet slemme Følger for ham, hvis ikke Constantius netop var død i det rette Øjeblik. Det foreliggende Arbejde behandler kun Tiden indtil Con- ; stantius’s Død, men det er Forfatterens Hensigt ved Lejlighed at give en Fortsættelse. Naar denne er kommen, ville vi have et Grundlag, ved Hjælp af hvilket der kan gives en paalidelig sammenhængende Skildring af Julians ydre Historie; til Forstaaelsen af hans Personlighed ville hans egne Skrifter stadig give de bedste Bidrag. H. Ræder: Anm. af Didasc. apostolorum. 105 Hans Ræder. Didascaliae aposiolorum fragmenta Veronensia Latina. Accedunt Canonum qui dicuntur apostolorum et Aegyptiorum reliquiae. Primum edidit Ædmundus Hauler. Fasc. prior: Praefatio, fragmenta, imagines. Lipsiae 1900, Teubner. XII -| 121 pp. For nogle Aar siden fandt man i Verona en Palimpsest, som indeholdt nogle Stykker af en Didascalia apostolorum paa Latin. En Beretning om Fundet tilligemed et Aftryk af en Del af Fragmenterne blev givet i det 134. Bind af Wienerakademiets <Sitzungsberichte» (1896) af den samme Mand, som nu har offentliggjort Stykkerne i deres Helhed. Haandskriftet antages at være fra Begyndelsen af det 6. Aarhundrede, men i det 8. Aarhundrede er der ovenpaa den gamle Skrift blevet skrevet Isidors Sententiae. En Del Blade ere derved gaaede tabt, og Resten kommen i Uorden, saa at der nu kun haves Brudstykker af den gamle Didascalia. Det er ikke noget Originalværk, der er blevet fundet, men en latinsk Oversættelse af et græsk Skrift, som antages at stamme fra Begyndelsen af det 3. Aarhundrede. Det er ganske vist tabt, men har heller ikke hidtil været saa ganske ubekjendt. Dels har man nemlig haft en syrisk Oversættelse deraf, som blev udgivet af Lagarde i 1854, dels har det været kjendt gjennem de opbevarede Constitutiones apostolorum, som for en stor Del ere udarbejdede paa Grundlag deraf. Indholdet er hovedsagelig en Række Regler for de christne Menigheders indre Ordning, for Biskoppernes, Præsternes og Diakonernes Indsættelse og Virksomhed, for de menige Christnes hele Færd o.s. v.; paa Skriftsteder spares der ikke. Det er klart, at nogen positiv Berigelse af vort Kjendskab til det gamle Menighedsliyv giver det fundne Skrift ikke, men