106 P. Petersen: Anm. af paa den anden Side komme vi naturligvis den oprindelige græske Text ikke saa lidt nærmere gjennem en latinsk Oversættelse, selv om den er fragmentarisk, end gjennem en syrisk — rent bortseet fra, at det syriske Sprog for Tiden kjendes af endnu færre Mennesker end det latinske. En Del Interesse har ogsaa den latinske Sprogform, der, som Tilfældet ofte er med den Tids kirkelige Litteratur, er meget langt fra at være klassisk. Den foreliggende Udgave indeholder foruden en kort Fortale Fragmenterne selv kritisk behandlede med Noter, Henvisning til de citerede Skrifsteder o. s. v. samt Facsimile af et Par Blade af Haandskriftet. Til Fragmenterne af Didascalia er der føjet nogle mindre, sammesteds fundne Fragmenter af de saakaldte apostoliske og ægyptiske Canones af et lignende Indhold, hvilke ligeledes delvis have været kjendte før, dels i Originalsproget (Græsk), dels gjennem forskjellige Oversættelser. Udgiveren lover om kort Tid at lade et 2. Hefte følge, som skal indeholde Æpilegomena og Indices. Maaske der da vil blive Lejlighed til at komme tilbage til de omtalte Skrifter. Hans Ræder. Anthologie aus den Lyrikern der Griechen, für den Schul- und Privatgebrauch erklärt und mit litterarhistorischen Binleitungen versehen von Æ. Buchholz. Erstes Bändchen, 5te umgearbeitete und erweiterte Auflage, besorgt von A. Peppmüller. Leipzig 1900, Teubner. IV |- 209 5. Af Buchholz’ Anthologi udkom 1816 Bind (Blegikerne og Tambograferne) 1864 og 2det Bind (de meliske og choriske Digtere samt Bukolikerne) 1866. Den har været meget benyttet. I 1898 udkom af 2det Bind 4de Oplag, bearbejdet af Sitzler (anmeldt i dette Tidsskrifts VII Bind S. 185 ff.), og nu foreligger 5te Oplag af 1ste Bind, besørget af Peppmüller. Den er i Tidernes Løb vokset; første Bind er i 5te Oplag over dobbelt saa stort som, da det første Gang udkom. Nogle faa Bemærkninger i den 1ste Udgave om Elegikernes og Iambografernes Dialekt ere blevne til en Afhandling paa 13 Sider. P. siger selv i Fortalen, at han en Tidlang var i Tvivl, om han ikke burde udelade den, da den for Gymnasiaster kun havde liden Interesse, men dog beholdt den, fordi den kunde være til Nytte for mere fremskredne Læsere. Thi skønt Bogen siges at have til Opgave at gøre Disciplene i Gymnasialklasserne bekendte med den helleniske Lyrik, er den i Virkeligheden mere anlagt paa filologiske Studerende. Saaledes det tilføjede Anhang, der giver nærmere Oplysning om en Mængde forskellige Læsemaader og Fortolkninger og er vokset op til det tredobbelte af, hvad det oprindelig var. Sjelden er