P forbigaaet gode Ting f. E. Sem. 1,4 Crusius’ Konjektur Að» i Stedet for ἃ δὴ (“Adn βοτὰ som Føde for Hades). Den almindelige Indledning og Indledningerne til de enkelte Digtere, Kommentar og Anhang have været Genstand for en Bearbejdelse, som viser flittig Benyttelse af hvad der i Mellemtiden er kommen frem af videnskabelige Forskninger; ja meget hyppigt ere disse og andre Skrifter citerede, uagtet Bogen selv giver al ønskelig Oplysning. P. udtaler, at medens Buchholz for meget havde fulgt «der geistreichen aber schonungslosen Textgestaltung», som navnlig findes i 4de Udgave af Bergks poetae Graeci lyrici, har han selv beflittet sig paa at give en vel læselig, men dog nærmere til Overleveringen sig sluttende Tekst. Den nærmer sig da mere den Form, som Teksten har faaet hos Hiller og Crusius, om hvilken jeg har haft Lejlighed til at udtale mig i en Anmeldelse i dette Tidsskrift (VII S. 19 8... Udvalget af Digte er omtrent det samme som i de tidligere Udgaver. Af Solon er optaget de nye Stykker, som ere blevne bekendte gennem Aristoteles’ 40. πολ., og tillige ere et Par ældre Stykker ombyttede med andre. Efter i den historiske Indledning til Solon at have givet den almindelige Beretning om dennes Fremsigelse af Digtet »Salamis» og Erobringen af Øen samt, om at han havde denne Triumf at takke for Overdragelsen af Archontatet og den lovgivende Magt, tilføjer P. en Note under Teksten, hvori han slutter sig til den af Toepffer (i Quaestiones Pisisirateae) og andre udtalte Anskuelse, at det ikke var Solon, men Peisistratos, som erobrede Øen, og at en saadan Bedrift først var mulig, efter at Athen ved Solons Lovgivning havde hævet sig fra sin underordnede Magtstilling. Derfor henlægges ogsaa Digtet «Salamis» til Tiden efter Archontatet og regnes blandt Solons seneste. Sagen er dog ingenlunde saa klar, som P, mener, og Busolt polemiserer i Griech. Gesch. II 214 f. med gode Grunde mod Toepffers Opfattelse. Athens Forhold vare netop efter Aristoteles’s Fremstilling i den første Menneskealder efter Solons Lovgivning endnu temmelig mislige. P. har ikke kunnet medtage de 2 nylig paa en Papyrusrulle fundne Straszburger-Fragmenter, der med en vis Sandsynlighed tillægges Archilochos baade af Hensyn til deres Indhold — lidenskabeligt Angreb — og deres Form — det fra Archilochos bekendte Versemaal — og af hvilke navnlig det ene har Interesse som sandsynligt Forbillede for Horats’ 10de Epode!*. Aristoteles’ Hymne til Dyden er udeladt. Derimod er optaget en af Herondas’ Mimer, idet P. mente, at denne nyfundne aleksandrinske Digter burde være repræsenteret som Sidestykke Buchholz, Anthologie. I. 107 ' Reitzenstein: Zwei neue Fragmente der Epoden des Archilochos (i Sitzungsberichte der kgl. preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin; 9. 16 Novbr. 1899).