108 P. Petersen: Anm. af Buchholz, Anthologie. I. til Babrios, og dertil, jeg ved ikke hvorfor, fandt den 3die mest egnet; den giver en ikke tiltalende Skildring af en uartig og doven Dreng, som faar Prygl af Skolemesteren, men har saaledes ganske vist en Art Rapport til Skolen. Et Livsbillede, som gør et bedre Indtryk og tillige har archæologisk Interesse, giver den 4de Mime: Kvinderne, som ofre i Asklepios’ Tempel, Med Hensyn til Fortolkning frembyder den 3die ogsaa Vanskeligheder. I V.17 og 18 tager P. οὐδὲν καλὸν med Underforstaaelse af ἔστι som Hovedsætning til κἢν μήκοτ᾽ ..., medens det utvivlsomt er Objekt for γράψῃ. Man maa med Buecheler læse: ἢν μή zor (Bur. Med. 30) og oversætte: hvis han en Gang imellem skriver, ikke noget ordentligt, men kradser den helt af. Sammesteds stiller P. ᾿Αίδην βλέψας sammen med Ἄρη βλέπειν hos Aristof. Plut. 328 (at se ud som Ares). Det her tilføjede οἷον viser at Betydningen er: som om ħan saa Hades (noget frygteligt). Forklaringen af Σίμων i V. 26 er neppe rigtig. Buech. har gjort opmærksom paa, at Simon ifølge Poll. on. VII 205 er en Betegnelse for et eller andet, som angaar Tærningespil, og da Drengen altid har dette i Hovedet, skriver han Simon i Stedet for Maron. Af V. 93 er den rette Fortolkning fremsat af Drachmann i hans Anmeldelse af Crusius’ Udgave af Herondae mimiambi i dette Tidsskrift (I S. 201). Han giver V. 93 til Metrotime (henvendt afsides til Lampr. ligesom V. 91 og 92 af Lampr. til Metr.) med følgende Forklaring: Oh, du verdienst den Mund voll Honig zu bekommen, wie du so schön sprichst, idet han henviser til Theokr. I 146. I Anledning af ἀγινῆτε i V. 55 siges, at det er «Konjunktiv im temporalen Satze», hvilket jeg ikke forstaar. Men Buechelers Rettelse ἀγεγεῖτε er en meget tvivlsom Form. Det kunde være bemærket, at der i V. 75 mangler et ἂν (maaske χἂν i Stedet for καὶ [1 V. 74] eller ἐπαινέσαι àv). I Indledningen til Herondas siger P.: Dieser (der Mimus) hat Verwandschaft mit der Komödie ohne für dramatische Aufführung bestimmt zu sein. Han synes altsaa at mene, at disse Mimer kun vare bestemte til Læsning, i Modsætning til Crusius, som holder paa dramatisk Opførelse om end ikke paa Theatret. Der rejser sig ogsaa mange Vanskeligheder ved at tænke sig en saadan iværksat; Sceneforandring, Sceneudstyr (som i 4de Mime: Asklepiostemplet med dets Kunstværker, Statuer og Malerier) m. m. Den sidste, som har behandlet dette Spørgsmaal, C. Hertling (i Quaestiones mimicae, 1899) har forsøgt en Mellemvej, idet han søger at vise, at Publikum gjordes bekendt med Mimerne ikke scenisk ved Sammenspil af flere Personer men ved Reçitation σὺν ὑποκρίσει af en enkelt Fremstiller!, men heller ikke denne Antagelse fjerner Vanskelighederne. Odense i August 1900. P. Petersen. ' Refereret efter Anmeldelse af R. Herzog i Berl. philol. Wo. 1900 Nr. 30.