V. Stigaard: Anm. af Ipsen, 1000 franske Gloser. 109 1. 1. Ipsen, 1000 franske Gloser. Kbhvn, 1900, Gyldendal. 99 s. Det er anm. en fornöjelse at göre dette tidsskrifts læsere opmærksom på ovennævnte lille bog, om hvilken det med fuld föje i forordet siges, at den «indeholder noget nyt for enhver». I de — langt over — «1000 gloser» har forf. til udgangspunkt taget de danske udtryk, som han opstiller i alfabetisk rækkefølge, men således at han på vejen medtager sådanne synonyme udtryk, sådanne vendinger af grammatisk eller fraseologisk interesse, som det enkelte ord giver ham anledning til. Når der i forordet siges at der, som regel, ikke er medtaget det man kan finde i en ordbog, så må der vel derved særlig tænkes på Sundby og Baruëls dansk-franske ordbog, til hvilken hr. Ipsens lille bog danner et så ypperligt supplement, at man ikke vil kunne undlade at benytte den i rigt mål, når en ny udgave af Sundby skal forberedes. På enkelte steder korrigerer den Sundby, f. eks. når der indskærpes (s. 93) at «vinhandler» hedder négociant en vins, ikke marchand de vins (— værtshusholder), eller (8.72), at det danske «skændes» ikke kan gives ved se disputer. Bogens gloseforråd er så langtfra at være ensidigt valgt, at det tvertimod bevæger sig over alle mulige felter; men især er der en rigdom af udtryk hentede fra det praktiske liv i den nyeste tid; jeg skal nævne enkelte eksempler: sauvage — løsgænger (i Rigsdagen), /a rentrée des chambres, brigue électorale (valgmanøvrer), ἰ6 capital et la main d'œuvre, les salariés et les employeurs (arbejdere og arbejdsgivere), laiterie coopérative, annonces légales (retsbekendtgörelser), l'assistance judiciaire, héritiers du sang; udtryk fra sportslivet, fra militærvæsenet, fra det daglige liv: cuisine à emporter (mad ud af huset), elle fait des ménages (der vel nærmest svarer til det danske eller i alt fald københavnske: have steder at gå på), en hel del der falder ind under argot: ficher sa montre au clou («sætte sit ur»), de la galette, de la braise («syle») og især de mange kæleord hvormed <la langue verte» benævner rettens håndhævere: [65 flics, la rousse, les vaches, les sergots — endda mangler «les cognes». Medens de her citerede ord og overhovedet det meste af hvad der findes i den lille samling, slet ikke er optaget hos Sundby, vil man sjældnere søge dem forgæves i Sachs (store udgave), for ikke at tale om argotleksika som Delesalle; dog har jeg i «1000 Gloser» noteret enkelte udtryk og ordbetydninger som Sachs ikke har: pointage = afstemning; pointure — hanskenummer; {1 n’a aucune surface = byder ingen garanti, coupe-file — referentkort, det i moderne fransk meget benyttede udtryk: (re)mettre au point = undersøge nærmere, «studere», brasseur d'affaires = spekulant, brasser des affaires, og naturligvis rastaquovuère (hvortil kunde være föjet forkortelsen rasta og afledningen rastíaguouérisme).