Sörensen, Polnische Grammatik. 111 Denne Vaklen er nu ophævet ved, at det sidst udkomne Hefte bringer et nyt Titelblad til hele Værket samt et nyt Titelblad til den systematiske Del (i Modsætning til Verbalfortegnelsen). Heftet indeholder tillige en Fortale, der rettere burde have været betegnet som «Nachwort» til hele Værket, så meget mere som den tildels synes at indeholde Svar på fremkomne Anmeldelser. Endelig bringer dette Hefte en udførlig Indholdsangivelse, men ikke noget Register, da Forf. mener, at dette delvis er blevet overflødigt ved Verbalfortegnelsen. Det foreliggende Hefte indeholder i det væsentlige den egentlige Syntaks. Forf. udtaler, at han har bestræbt sig for at skåne Læseren for selvfølgelige Ting; derfor har han bl. a. udeladt almindelige Definitioner. Dette må man selvfølgelig billige. Men Forf. går et Skridt videre og mener at kunne indskrænke sin Opgave til at meddele, hvad der afviger fra tysk Sprogbrug. Herved kan der imidlertid fremkomme besynderlige Lakuner; således har S. absolut intet meddelt om den partitive Genitiv i Polsk og den dermed beslægtede genitivus generis, hvilket iøvrigt strider også mod S.'’s eget Princip, eftersom Polsk og Tysk i Enkelthederne ikke stemmer overens (/osz sałaty ,ein Korb Salat: 0. 8. v., C. W. Smith S. 187). Sammenligningen med Tysk kan iøvrigt foretages på to Måder, i Lighed med de to forskellige Anordninger af Stoffet i en polsk-tysk og tysk-polsk Ordbog. Det tyske Udtryk kan betragtes som det givne og det polske som det søgte. Efter dette Princip har S. i Kapitlet «Passiv» beskrevet polske refleksive Udtryk som dom sie buduje ‚Huset bygges‘ 0. 8. v., som derved udelukkes fra det foregående Kapitel om refleksive Verber. Men man kan også omvendt betragte det polske Udtryk som givet for derefter at meddele, hvilke tyske Udtryk der svarer dertil. Efter dette Princip behandler S. i § 344 den polske Instrumentalis; istedenfor at samle Anvendelsen af denne Kasus i logiske Grupper meddeler S., at den kan oversættes på Tysk 1) ved an, 2) ved auf, 8) ved bei o. s. v. (jung an Jahren‘, ‚im Flug‘, ‚mit Namen‘, ‚nach der Reihe‘). Jeg må åbent tilstå, at jeg betragter bægge disse Inddelingsprincipper som absolut utilladelige. Stoffet må ordnes efter sin egen Natur uden Hensyn til Tysk. Også bortset fra denne principielle Uorden kan Anordningen hos S. være mangelfuld. I et Kapitel med Overskriften «Instrumental bei Verben» meddeles der S. 306 i en Anmærkning Oplysning om Instrumentalis ved Adjektiverne równy og róžny; unđer genitivus qualitatis anføres i § 333 Bem. 6 Eksempler, som indeholder en objektiv Genitiv og altså hører til §§ 331—332. Dog er sådanne Fejl sjældne. S.’s polske Syntaks fortjener iøvrigt den samme Ros som Formlæren. Den er overordentlig righoldig og må betegnes som det bedste eksisterende Hjælpemiddel til Studiet af den polske Ordføjning. Sammenligner man den med vor Landsmand C. W.