112 Car. Hude: In Herodotum. Smith’s polske Grammatik, vil Sammenligningen ofte falde ud til Fordel for Sörensen. For at nævne et bestemt Eksempel skal jeg henvise til Sörensens Behandling af Instrumentalis ved Verber, der betegne en Bevægelse (S. 306—307; sml, oldn. kasta beinunum 0. s. v.); om dette Forhold findes intet hos Smith. Men Smith bliver dog ikke gjort overflødig ved Sörensens Bog; Smith har mangt og meget, som savnes hos Sörensen. Den meget ejendommelige polske (og russiske) Udtryksmäåde ved Ordet z ‚med‘, som behandles hos Smith 5. 163—166 (my sie z nim od infimy znamy „jeg og han har kendt hinanden fra den nederste Skoleklasse‘, egentlig ,vi med ham‘ o. s. v.), er aldeles uomtalt hos Sörensen, der har udeladt hele Kapitlet om Overensstemmelse mellem Subjekt og Prædikat, formodentlig, fordi Polsk her i det væsentlige stemmer med Tysk. Den, der vil nöjes med én Grammatik, bör foretrække Sörensens; men til et grundigt Studium er også Smith uundværlig. Hverken Sörensen eller Smith har behandlet den polske Ordstilling; dette er meget at beklage, især da Polsk på dette Område har bevaret adskillige gamle Bjendommeligheder (f. Eks. Stillingen af mt og οἱ i Tilfælde som c/Øce τ 56 0.58. V.). København, d. 13. August 1900. Holger Pedersen. In Herodotum. IV. 1. τῆς γὰρ ἄνω ᾿Ασίης ἦρξαν, ὡς καὶ πρότερόν μοι εἴρηται, Σκύϑαι ἔτεα δυῶν δέοντα τριήκοντα. Κιμμερίους γὰρ ἐπιδιώκοντες ἐσέβαλον ἐς τὴν Aoin, καταπαύσαντες τῆς ἀρχῆς Μήδους" οὗτοι γὰρ πρὶν ἢ Σκύϑας ἀπικέσϑαι ἦρχον τῆς ᾿Ασίης. Etsi saepissime participium aoristi indicativo aoristi ita adiungitur, ut de duabus actionibus eodem tempore factis agatur (cf. Madv. synt. Gr.” § 183 adn. 2), hoc tamen loco participium καταπαύσαντες indicativo ἐσέβαλον additum vix ferri potest; nam Scythae post incursionem factam demum Medis imperium eripuerunt. Neque lenissima mutatione καταπαύσοντες scribere quidquam attinet, cum Scythae non eo consilio impetum fecerint, ut imperio Asiae potirentur. Stein de verbis καταπαύσαντες ... ᾿4σίης post τριήκοντα transponendis significavit; quod si faciamus, verba Κιμμερίους γὰρ κτλ. nimis inde quo pertinent disiungantur. Ipse suspicor Herodotum κατέπαυσάν τε scripsisse; hoc autem modo particula zs cum verbo coaluit et multis aliis locis et loco Thucydidis q. e. VIII 24,4 (ηὐδαιμόνησάν τε > εὐδαιμονήσαντες). Carolus Hude.