ὩΔΊ. a A Platonforskningens nuværende Standpunkt. Nogle Svarbemærkninger. Af Hans Ræder. Da Overlærer Selchau’s ovenfor trykte Bemærkninger, som godhedsfuldt ere blevne mig meddelte i Manuskript, indeholde et Angreb paa hele den Synsmaade, der ligger til Grund for mit lille Skrift «Platon og hans Forgjængere», kan jeg ikke undlade at svare derpaa; thi det er jo klart, at, dersom Hr. S. har Ret i sin Hovedpaastand, at «Sophisten» ikke er et Værk af Platon, saa ville dermed de Resultater, hvortil jeg er kommen, fuldstændig være omstyrtede. Hr. S. har fuldkommen Ret i at forudsætte, at jeg ikke er uvidende om, at «Sophistens» Æpgthed jævnlig er bleven draget i Tvivl. Naar jeg imidlertid har ment ikke at burde tage noget Hensyn til de Angreb, der ere blevne rettede imod den, er Grunden dertil ganske simpelt den, at jeg ikke tillægger dem den Vægt, som Hr. S. gjør. Naar han dernæst bebrejder mig, at jeg paa Grundlag af «Sophisten» har opstillet en Theori om et Omslag hos Platon uden først at undersøge Spørgsmaalet om Dialogens Ægthed, saa maa jeg dertil bemærke, at for det Første er det jo aldeles umuligt for Hr. S. at vide, hvilke Studier der ligge bagved min Afhandling, og naar jeg Intet har offentliggjort desangaaende, saa vilde det fra Hr. S.’s Standpunkt ikke være altfor dristigt at forklare dette ved den Formodning, at Grunden hertil er den, at jeg for min Del er fuldkommen tilfreds med det Arbejde, som er blevet udført paa Platonforskningens Omraade i de 35 Aar, som ere forløbne, siden Schaarschmidt udgav sin Bog «Die Sammlung der platonischen Schriften», et Arbejde, der er saa omfattende og betydningsfuldt, at det ikke er tilraadeligt at gaa udenom det, og hvis Resultater pege i en anden Retning end de, som Schaarschmidt i sin Tid kom til. I et Skrift, der henvender sig til en noget videre Læsekreds, er man forpligtet til at fore-