126 Hans Ræder: lægge Læserne sine Resultater uden altfor mange Omsvøb og uden at forvirre dem ved alskens Tvivl og Forbehold og Polemik mod Andres Opfattelser. En anden Sag er det, at man selvfølgelig ikke bør holde det skjult for sine Læsere, at ogsaa afvigende Anskuelser have gjort sig gjældende. Jeg har derfor ogsaa paa S. 25 og 27 omtalt, at Theorien om Omslaget hos Platon er en tťorholdsvis ny Theori, der har haft og endnu har Besvær med at arbejde sig frem, ligesom jeg paa 5. 6 har nævnt den Tilbøjelighed, som Schleiermacher og hans Efterfølgere havde, til at erklære ` de Skrifter for uægte, som ikke lod sig passe ind i Systemet. Derimod har jeg ment, at Theorien om «Sophistens» Uægthed i sig selv besad saa ringe Livskraft, at der ikke behøvedes nogen anden Gjendrivelse end den indirekte, som ligger i en Paavisning af, hvorledes «Sophisten» paa en naturlig Maade passer ind i Platons philosophiske Udvikling. Da. Hr. S.’s Indlæg imidlertid viser, at jeg dog har undervurderet Theoriens Livskraft, skal jeg nu indlade mig paa en nærmere Drøftelse af den for om muligt at mane den ned i Graven igjen. Men inden jeg giver mig i Lag med selve det foreliggende Spørgsmaal, vil det vistnok være formaaistjenligt at indskyde nogle mere almindelige Bemærkninger om den moderne Platontťorsknings Methode og Resultater. Det vil uden Tvivl tor Mange være en overraskende Paastand, som dog næppe af den Grund tør kaldes for dristig, at paa Platonforskningens Omraade har det i den sidste Menneskealder været Englænderne, der ere gaaede i Spidsen. 1 1867 — Aaret efter Schaarschmidt’s Bog — udkom Campbell’s Udgave at «Sophisten» og «Politikos». Denne Udgave indeholder en Indledning, som med Rette er bleven betegnet som epochegjørende *. I denne Indledning, hvortil der i 1894 fremkom et Supplement i Jowett og Campbell’s Udgave af «Staten», lægger Campbell Grunden til den senere i saa stort et Omfang anvendte sprogstatistiske Methode, hvis Indførelse man i Tydskland sædvanlig giver Dittenberger (1881) og Schanz (1886) Æren for. : Som bekjendt er Vejen fra England til Danmark baade lang og bugtet. Da Bogen ikke findes paa vore offentlige Bibliotheker, har jeg maattet hjælpe mig med en Oversættelse af Indledningen, som findes i Zeitschrift für Philosophie und philosophische Kritik 111. Bd. (1897). Det varede omtrent 30 Aar, inden Bogen vakte nogen Opmærksomhed udenfor England. Dersom jeg havde kunnet benytte selve Udgaven, vilde jeg selvfølgelig have citeret den i Litteraturfortegnelsen i «Platon og hans Forgjængere».