128 Hans Ræder: teriale, som den sprogstatistiske Forskning har tilvejebragt. Dernæst har han bearbejdet det paa en Maade, som i Begyndelsen ikke kan Andet end bringe Læseren til at studse, idet man spørger sig selv, om en saa formel-statistisk Methode virkelig lader sig anvende paa et Spørgsmaal, hvor man skulde tro, at langt mere aandelige Faktorer maatte være de afgjørende; man bliver let tilbøjelig til at antage det Hele for et uhyre Kraftspild. Lutosławski gaaer ligesom Campbell ud fra «Lovene», idet han har samlet 500 sproglige og stilistiske Særegenheder, der ere charakteristiske for dette Skrift. Derefter har han for hvert af de andre platoniske Skrifters Vedkommende (fraregnet nogle faa, hvis Uægthed ansees for saa godt som afgjort, eller hvis Betydning er meget ringe) gjort op, hvor mange af disse Særegenheder der forekommer, saaledes at der tages Hensyn baade til Særegenhedens mere eller mindre hyppige Forekomst (i Forhold til Skriftets Omfang) og til dens Betydning. Resultatet opføres tabellarisk, idet hvert enkelt Skrifts Slægtskab med «Lovene» paa Grundlag af de gjorte Iagttagelser angives procentvis ved et Tal, og tillige i mange Tilfælde de enkelte Skrifters indbyrdes Slægtskab noteres. Som Forudsætning for hele Methodens Anvendelighed opstilles følgende Law of stylistic affinity (S. 152): «Af to Værker af samme Forfatter og af samme Omfang, er det, som har det største Antal stilistiske Særegenheder til fælles med et tredie, nærmest ved dette i Tid, forudsat, at Særegenhedernes større eller mindre Betydning tages i Betragtning, og forudsat, at Antallet af iagttagne Særegenheder er tilstrækkelig stort til at bestemme alle tre Værkers stilistiske Ejendommelighed». Som ved alle statistiske Undersøgelser er det naturligvis Mængden, der skal gjøre det, og det kan heller ikke nægtes, at Mængden af Iagttagelser er overvældende stor; derved maa der saa bødes paa de Tilfældigheder og Vilkaarligheder, som selvfølgelig ikke kunne undgaaes. Efter de fundne Procenttal ordner nu Lutosławski samtlige Skrifter, idet han dog indrømmer, at til adskillige Spørgsmaals Atfgjørelse er Apparatet ikke fintmærkende nok. Men med Hensyn til Sondringen i større Grupper synes der ingen Tvivl at kunne være, da Forskjellen i Procenttallene er meget betydelig, og i den Henseende stemmer Resultatet ganske med de tidligere Sprogstatistikeres. «Sophisten», «Politikos» og «Philebos» vise sig at staa «Timæos», «Kritias» og «Lovene» meget nær. Noget tidligere staa <«<Theætet» og «Parmenides», der ved en ret dyb Kløft ere adskilte fra de tidligere Dialoger.