V. Thoresen: Anm. af Cic. or. Phil. I—II. 145 som ved sin Refleksion er ganske imod den ægte Visestil, er tilsat uden nogen Hjemmel i de tre Opskrifter i D g F. «Niels Ebbesön»: Grundtvig 98 Vers — Olrik 58 (1). «Agnete og Havmanden»: Grundtvig 50 Vers — Olrik 28. Grundtvig har tildigtet V. 41—50. « Elverskud»: Grundtvig 79 Vers — Olrik 29 (1l). For AMarsk-Stig- Visernes Vedkommende er Opfattelsen nu ogsaa væsentlig ændret. Det maa nu betragtes som fastslaaet (A. D. Jörgensen, Steenstrup, Olrik), at de seks Viser ikke, som αἵ Grundtvig antaget, ere Led i en stor Komposition, men at de 4 kortere Viser ere digtede uafhængigt af hverandre, og de to længere senere foretagne Sammenarbejdelser. Olrik meddeler foruden to af de kortere «den lange Vise» som «Toppunktet i Visedigtningen», medens Grundtvig paa Grundlag af samtlige Kilder giver en Genfremstilling af den Helhed, som han antager har været tilstede oprindelig. Han har ikke kunnet afse det i sig selv smukke (af Wedel tildigtede) Vers med en i de ægte Viser ukendt Allegoriseren : De store Ege, i Skoven staa, naar de udi Storm ned falde, da slaa de neder baade Hassel og Birk og andre smaa Ymper medûd alle. Dr. Olrik nævner til sidst med Tak Frk. cand. mag. Zda Falbe-Hansen som sin kyndige Medarbejder ved Redaktionen af Viserne. Det foreliggende Arbejde maa da hilses med Glæde, baade fordi det i sig selv yder en paalidelig Vejledning til Studiet af Folkeviserne, og fordi det er et Løfte; i det er Principperne angivne for den store og fuldstændige Folkeviseudgave, som engang maa komme, og for hvilken Sv. Grundtvigs «Danmarks gamle Folkeviser» med det rige Materiale var den nødvendige Forudsætning. Helsingør, Septbr. 1900. H. Bæk. Ciceros 1. u. 2. Philippische Rede. Für d. Schulgebr. herausg. von H. A. Koch u. A. Eberhard. 3. Aufi. Leipzig 1899, Teubner. 136 ss. Der ligger et overordentlig flittigt samlerarbejde til grund for dette værk med dets mylder af noter. Desværre er disse af pladshensyn trykt så gnidret, at det koster en del besvær at følge dem; havde endda stikordene været spatierede, vilde det have været noget lettere at finde sig til rette i kommentaren. Det samme hensyn har ført til en vidtdreven brug af abbreviaturer i henvisningerne, noget for vidtdreven: hvem falder f, eks. Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. IX. 10