J. Nielsen: Anm. af Stowasser, Schulwörterbuch. 147 cuius enim maleficii er lidet tydelig og næppe rigtig. — At kalde λποβέϊβ patriae et oksymoron (II 2) er hårtrukkent. — En bemærkning til s. 52, 6 er løbet midt ind i en note til 51, 14 (gentaget fra forrige udg.). Således kunde jeg endnu nævne forskellige småting at anke over. Sed longum est! Bogen ender med et kritisk Anħang, som imidlertid kun går til II 49 (dog loves resten gratis af forlaget). Udgg. forsyner her de anførte konjekturer o. desl. med årstal (udgaveàr eller autors dødsår), en ganske tiltalende idé. Randers, d. 14de okt. 1900. Valdemar Thoresen. J. M. Siowasser, Lateinisch-deutsches Schulwörterbuch. Zweite verbesserte Auflage. Prag & Wien, Tempsky; Leipzig, Freytag. 1900. En tysk skoleordbog vil jo næppe kunne finde nogen anvendelse hos os, da vi har en saa udmærket bog i vor literatur som lensens og Goldschmidts latinske ordbog. Men et par ord om denne ordbog er måske dog ikke helt uden interesse. Formatet er anseligt: 19,5 X< 27,5 centimeter; sidetallet 1104; dog er bogens vægt ikke stor, lidt over 4 pund. Det er opnået derved, at der dertil er anvendt dünndruckpapier, en slags indijapapir. fTyperne er meget store og læselige, så at der absolut ikke kan være nogen fare for øjnene ved at bruge bogen. De enkelte (større) artikler er ordnede meget praktisk (som i Toussaint-Langenscheidts ordbøger over moderne sprog): først gives en oversigt over ordets forskellige betydninger, sondrede ved tal og bogstaver; derefter følger eksempler på de enkelte betydninger i samme orden. Det hjælper i høj grad til overskuelighed indenfor artiklerne og letter forståelsen af betydningsovergangene, Forfatterstederne angives ikke, men der anføres ved forbogstaver, fra hvilken forf. stederne er tagne. Som det var at vente af Stowasser, gøres der meget ud af etymologien; der løber naturligvis ogsaa etymologier imellem, som næppe mange vil billige. Ligeledes inddrages tyske låneord, som kan hjælpe til, at man husker den latinske glose (f. eks. under popularis populär, poena: Pein, pileus: Filz), og der gøres opmærksom på lignende semasiologiske udviklinger i tysk (f. ex. populor = «entvölkern» wie köpfen = enthaupten). Vil man sammenligne, hvad denne ordbog byder, med hvad Jensen—Goldschmidts giver, saa vil det vel i det hele og store blive lige meget; for egennavnes vedkommende giver Stowasser’s mere, men f. ex. for partiklernes vedkommende kan den aldeles ikke sammenlignes med Jensen— Goldschmidts. Julius Nielsen. 10*