Songs of Modern Greece, by Abbott. » 153 βάζω jeg læser (< διαβιβάζω) gøres opmærksom paa, at oldgræsk διεξέοχομαι kan have samme betydning (sml. pasar ,at læse‘ i de spanske zigeuneres sprog). Paa denne maade opnaar man ikke at bevise det foregivne nære forhold mellem old- og nygræsk. Og i virkeligheden er det en ren indbildning, at nygræsk ikke skulde være meget forskelligt fra oldgræsk. Der er naturligvis et nært forhold tilstede, men det bestaar alene deri, at nygræsk er en organisk udvikling af oldgræsk, og at man ved at paavise denne udviklings gang kan gøre det klart, at selv hvor afstanden synes størst, er det i virkeligheden samme sprog paa to forskellige udviklingstrin. Men dette vilde man tidligere og vil man tildels endnu ikke lade sig nøje med. Endnu skriver man υἱὸς, skønt udtalen er 708, osv., og i morfologisk og syntaktisk henseende er det skrevne sprog lige saa lidt i overensstemmelse med det talte. Derimod er man kommen bort fra ad saakaldt videnskabelig vej at ville bevise sprogets ringe afstand fra oldgræsk. Det var før meget yndet at paavise gamle former i nygræsk. Man gik paa jagt efter spor af dét gamle Æ, fremdrog exempler paa dorisk ἃ for det i ἡ κοινή alm. ἡ, ja gik undertiden saa vidt, at man benyttede sanskritiske ord til forklaring af nygræske. Νὰ derimod er det en afgjort sag, at det nygræske sprog har udviklet sig af ^ κοινή, og at spor af gamle dialektformer er overordenlig sjældne. Det er da med blandede følelser, at man i nærværende bog ser den gamle -lære lyslevende, skønt man troede den død og vel begraven; s. 263 læser man: αὐγόν] from ancient ὦ ξὸν, s. 265: παλαβός, from παλαιός (prob. arch. form παλαιός), og saaledes endnu et par steder (s. 255 og 288). Og desværre er det ikke blot herved, at forfatteren viser sig at staa fremmed overfor den moderne videnskabelige behandling af nygræsk. Hans terminologi er forældet og vildledende. Som exempler herpaa kan nævnes, at der s. 270 staar ξέρω) corrupted from ἐξευρίσκωυ, medens ξέρω naturligvis kommer af (ἠ)ξεύρου, der er et nyt præsens dannet efter aoristformen, — at paa samme maade s. 296 ἠμσορῶ kaldes corrupt form of εὐπορέω, hvor den rigtige forklaring er den, at imperf. til verbet ἐμπορέω - ἠμπόρουν har fremkaldt præsensformen ἠμπορῶ (cf. (ἠ)ξεύρω), hvor augmentet, der i ngr. er ret betydningsløst, er trængt ind i præsens som i saa mange andre tilfælde; for øvrigt kan det ogsaa hedde μπορῶ. Ofte gives der forklaringer, der vidner om mangel paa forstaaelse af sproglig udvikling, hvorved navnlig ordet ,parasitisk‘ spiller en betydelig rolle. De vigtigste afvigelser fra oldgræsk anføres ganske vist, men i reglen paa en lidet tilfredsstillende maade. Man erfarer (s. 249), at ligesom ngr. δάχη svarer til oldgr. δάχις, hedder det βρύση for βρύσις etc., at altsaa oldgræske ord, der bøjes som πόλις, er gaaet over til at bøjes som τιμή, og (s. 277) at ἔρως er blevet til ἔρωτας som πατήρ til πατέρας, βασιλεύς til