154 Kr. Sandfeld Jensen: Anm. af βασιλέας (bedre βασιλιάς). at altsaa de oldgræske konsonantstammer har dannet en ny nominativ ud fra akkusativen — og saaledes kunde lejlighedsvis det vigtigste af den nygræske grammatik kortelig være forklaret. Men som oftest maa man nøjes med halv besked, hvis ikke forklaringen er helt forfejlet. At ἀστήρ bliver til ἀστέρι beror saaledes ikke saa meget paa en «favourite change of masculine into neuter» (s. 269), som paa det fænomen, at diminutiverne i en stor mængde tilfælde fortrænger stamordene paa samme maade som i romansk. Angaaende formen 'Apßavíras plur. til 'Aoßarírys en Albaneser siges der s. 254, at -ç er ‚parasitisk‘ som i κλέφταις osv., hvorfor der baade her og rundt i texten skrives `Aoßavíta(s), κλέφται(ς) etc. Naturligvis foreligger her en analogidannelse efter tredje deklinations pluralisendelse, og det vilde derfor være rigtigst at skrive κλέφτες. etc. Disse former fungerer tillige som accusativ, men i dette tilfælde er det ikke -ç, men z, der i texterne sættes 1 parentes, f. ex. τοὺς ᾿Αρβανίτα(ι)ςσς. Herved fremkommer den oldgræske accusativform, og læseren ser strax, at hele afvigelsen fra nygræsk bestaar i tilföjelsen af et ,parasitisk' 4! Dette er dog at gaa lovlig vidt i at læmpe ortografien efter læsernes bekvemmelighed, og paa samme maade maa det ogsaa bestemt misbilliges, at der skrives (ἐ)μέ(να) i stedet for ἐμένα. S. 262 siges om formen φέρνω] note the parasitic » and compare ᾽παιρ(ν)ω, περ(ν)άω etc. og i texterne skrives i overensstemmelse hermed disse former med » i parentes. Selvfølgelig drejer det sig ogsaa i dette tilfælde om analogidannelse: i lighed med forholdet ἔκαμον : κάμνω har man dannet ἔφερον : φέρνω, navnlig hvor ellers aorist og imperf. vilde falde sammen i nygræsk: φέρω — impf. ἔφερα — aor. ἔφερα, derfor præs. φέρνω, impf. ἔφερνα. : Mindre heldig er fremdeles den maade, hvorpaa i mange tilfælde et ord eller en ordform forklares ved at sige, at det staar «for» noget andet. Saaledes s. 289 χτίζω for κτίζω, i stedet for at nævne, at x7 regelmæssigt bliver til yr i nygræsk, s. 294 ξεϑυμαίv = ἐκϑυμαίνω i stedet for, at talesprogets ξεϑυμαίνω har sit ée fra de augmenterede former som overalt hvor en præsensform begynder med és, s. 278 πλένω for πλύνω, medens forklaringen er den, at πλύνω-- ἔπλυνα bliver til πλένω---ἔπλυνα i analogi med forholdet μένω---ἔμεινα, στέλνω---ἔστειλα, — og saaledes kunde der nævnes adskilligt mere. Af forskellige unøjagtigheder skal jeg omtale følgende: s. 247: διατί kommer ikke af διότι, men er det samme som διατί hvorfor?; s. 254: Rumænerne paa Balkanhalvøen er ikke helleniserede, og βίγλα er ikke et rumænsk ord, men latinsk laaneord; s. 258: ἄλογον] sc. ζῶον the horse par excellence; s. 269: at ᾽ξημερώνει ó ϑεὸς τὴν ἡ μέραν er the full expression, er meget tvivlsomt; s. 272: & bliver ikke uden videre til τ. men kun efter ø, @ og χ; 8. 275 bemærkes til textens ἂν ἐθέλῃς ᾿ιὰ νὰ ζήσω, αὖ ᾿ιὰ (9: γιὰ, διὰ) er pleonastisk, men her M E