Songs of Modern Greece, by Abbott. 155 er ikke tale om pleonasme, idet γιὰ νὰ, der egl. betyder ,for at‘, har faaet afsvækket betydning og især efter ϑέλω anvendes ganske som γὰ, der baade indleder hensigts- og objektssætninger; s. 284: μαζώνω er ikke afledet af μάσσω, men af μαζί sammen, som σιμεώνω Af σιμά, ἀνακατώνω af ἄνω κάτω. I stedet for alt det unødvendige, som noterne indeholder, kunde der have været udmærket plads til adskillige ting, som man nu savner. Jeg skal blot nævne ganske enkelte. S. 247 omtales ang. μουστάκι, at skæg hos grækerne regnes for tegn paa mandighed; her burde være tilføjet, at skægløse personer (σπανοί) i æventyrene tit optræder som daarlige personer (cf. Pio, Contes s. 114 ἢ ogsaa i albanesiske æventyr, se Pedersen, Alb. Texte s. 70. den tyske oversættelse s. 70. f); s. 248 μέλας har holdt sig i neutr. som subst.: τὸ μέλαν blæk; s. 260 ὡσὰν T ἄγριον λεοντάρι: her burde ligesom s. 277 σὰν τὸ κερί ϑὰ σβύσω i stedet for intetsigende henvisninger til oldgræsk være omtalt, at der efter sammenligningspartiklen σὰν regelmæssig sættes den bestemte artikel: s. 283 ἀγάλια, ἀγάλια lidt efter lidt, det alm. udtryk er σιγὰ σιγά; s. 289 ἐλπίζω i bet. ,vente® er meget almindelig. S. 295 κάϑομαι i bet. sidde‘ findes allerede i en text fra det 7de aarhundrede. Til sidst skal omtales, at forf. giver ikke saa faa etymologier, men heller ikke her er alt i orden. De tyrkiske laaneord er gennemgaaende rigtigt angivne, men de er jo ogsaa i reglen let kendelige. Jeg kan ikke komme ind paa alle de tilfælde, i hvilke der kunde være anledning til at gøre bemærkninger, men maa nøjes med at gøre et udvalg. S. 245: μαλώνω kommer ikke af μᾶλλον men af ὁὅμαλός; s. 250 βρέ forklares af ὦ (ἕταῖ)ρε, skønt s. 253 μωρέ siges at være omtrent det samme; denne baade i nygræsk og i alle Balkansprogene meget anvendte interjektion har Hatzidakis paa overbevisende maade forklaret som vokativ af oldgr. μωρός; s. 254 σκλάβος kommer ikke af byz. Σκλαβοῦνος; s. 258 κουρσεύω er ikke tyrkisk, men romansk; s. 259 ἀφέντης er ikke først gaaet gennem tyrk. efendi, men forklares af αὐϑέντης ved dissimilation (det forekommer før tyrkertiden); s. 262 σοῦβλα er ikke = ó ὀβελός, men lat. subula; s. 264 βαγένι er rimeligvis et slavisk laaneord, serb. og bulg. vagan; s. 267 ἵντα kommer ikke af ὅτι, men er en dissimilation af τίντα < τί εἶν᾽ τά; 8. 270 ἄσπρος ikke af tyrk. asper, men ať lat. asper; s. 271 σπανάκι ikke af it. spinace, men af lat. *spinaceum; s. 273 μαστραπᾶς er ikke albanesisk, men tyrkisk; s. 278 τσαπέλα ikke fr. chapelet. men rimeligvis beslægtet med it. zampa; s. 280 τσιμπάω er ikke alb., men tyrkisk (forf. skriver alb. τσίμβι, som s. 271 og 275 κοπίλ)ε)α og λ)ούλ)ε)α, d. v. s. de albanesiske ord med den bestemte artikel); s. 285: at φκειάνγω eller φτειάνω (pteáto) er en afledning af εὐϑύς (ikke εὐϑύνω), er ikke blot en formodning; s. 288 μπάρα er ikke ital., men