Le Bestiaire de Philippe de Thaün, par Walberg. 157 i bestemte kategorier, lige saa lidt som man med noget udbytte kan inddele de tilfælde, i hvilke rimnød bringer en forfatter til at anvende usædvanlige former (cf. i nærværende digt rimet víte: abite v. 2330, hvor vite = vita sikkert er en ren latinisme og ikke voie paavirket af vitaille; v. 652 staar petit e petitet, fordi der skal rimes med meti v. 651, hvorfor maaske læsemaaden, petit a petitet, som hdskr. C har, er lige saa god; petitet findes ogsaa 1101 og 2290, bægge steder i versenden; om det ogsaa findes inde i verset, oplyser glossaret intet om). Ligesom man i nogle vers finder formerne enferté, veríé, i andre enfermeté, verité, alt eftersom forfatteren har brug for en stavelse mere eller mindre, saaledes hjælper hiat ogsaa i en snæver vending til at tilvejebringe en manglende stavelse, der maaske ellers kun kan skaffes ved opgivelse af et paatænkt rim. Logisk hiat skal findes «devant ou après des mots qwon veut faire ressortir (mots peu usités, noms propres etc.)» og som exempel anfører forf. v. 1001 par orgë entendum, hvor alle tre haandskrifter ikke eliderer e i orge. Dette ord maa ifølge teorien vel altsaa skulle fremhæves særligt, medens jeg med min bedste vilje ikke kan se nogen anden grund til manglen paa elision end den, at hvis e blev elideret, kunde ordet entendum, der oftere forekommer i lignende vendinger, ikke bruges. Hvis hiatet i v. 2785 levë est sens en Dé er fremhævende, er det mærkeligt, at det samme ikke er tilfældet med det følgende vers: piere estabilité, der danner fortsættelsen deraf. Endvidere skal logisk hiat forekomme foran konjunktionen e, f. ex. v. 2559 que umblë e chaste est; men hvorfor der her af logiske grunde skulde være hiat, indser man ikke, naar det ikke findes f. eks. i v. 7 e est curteise e sage. Jeg kan som sagt heri kun finde en vilkaarlig teoretiseren; betegnende er det ogsaa, at forf. under tilfælde III er nødt til at tilføje «gquelguefois après une consonne simple». For øvrigt skal jeg ikke komme ind paa en diskussion af forskellige punkter i indledningen, som der kunde være lejlighed til at gaa nærmere ind paa, men blot paatale udtrykket «č ἰαί. suivi d'un yod rime avec 1» (s. XLV). Hvad noterne angaar, bliver det altid en skönssag, hvor meget der her skal tages med. Er hensigten med noterne at lette forstaaelsen af texten, bör intet overflødigt medtages. Skal de derimod tjene til at belyse textens sprogform, navnlig i syntaktisk henseende, maa de være temmelig fyldige. Forf. synes ikke at have fulgt noget bestemt princip. I noten til v. 658 føres despuille tilbage til despolia; bedre er det med Lené, Les subst. postverbaux s. 114 at opfatte det som et postverbalt substantiv. Kr. Sandfeld Jensen.