F. Jónsson, Anm. af Sörensen, Skiringssal. 161 af prof. Stephens; siden den tid har de ofte været behandlede og udgivne, bl. a. af Kluge i hans oe. læsebog. Nu har prof. Holthausen underkastet mskr. en omhyggelig undersøgelse og har derved været i stand til at fremkomme med en del emendationer. Den foreliggende Waldere udgave af prof. H. må siges at være en meønsterudgave. Texten findes i ikke mindre end tre affattelser. Først et optryk af manuskriptets text, dernæst den korrigerede text, endelig fotografisk gengivelse af mskr. Til hver textlinje findes anmærkninger om manuskriptets udseende. Det eneste man savner er forklaring til de dunkle gloser og dunkle steder. N. Bøgholm. S. A. Sörensen, Det gamle Skiringssal. I. Stedets beliggenhed. Kristiania 1900, Cammermeyer (komm.). 100 s. Det æmne, forf. i denne afhandling har villet udrede, er interessant nok, og man tager den i hånden ikke uden en vis spænding. Selve navnet «Skiringssal: er ombølget af ærværdighedens aldersglans, eftersom det er et af Norges ældste og tidligst omtalte kultursteder og samlingssted for en hel landsdel, det sydøstlige Norge. För og ved Harald Hårfagres fremtræden var det hovedstedet. I Sigurd Rings tid — hedder det i Sögubrot, anført af forf. straks i begyndelsen — «holdtes 1 der blót i Skiringssal, hvortil man søgte fra hele Viken (alle Vikens egne).» 1 Ottars Rejseberetning hos Alfred den Store hedder det: «Men på den sydlige kant af landet er der en søhavn, kaldet Skiringssal . .. Sønden for Skiringssal går der en stor sø op i landet... på den anden side er først Jylland osv.» Endnu i Ottars tid har stedet altså været en søgt havn, hvor købmænd samledes og hvor der herskede et rigt handels- og samkvemsliy, og man har sammenstillet dette med Björköens i Mälaren. Senere tabte stedet sin betydning og går ud af sagaen, vistnok fordi Tønsberg blomstrede op og afløste det. Spörsmålet om stedets beliggenhed har man indtil nu betragtet som afgjort, idet man har identificeret det med det nuværende Tjölling (/jóðalyng) øst for Larvik og sydvest for Sandeherred eller egnen omkring Sandefjord. Forf. vil nu ikke godkende denne opfattelse, men søger ved alle midler at bevise, at Skiringssal netop har været egnen omkring Sandefjorden. Han søger først ' Den islandske teksts vdru höfð oversætter forf. aldeles urigtig ved «begyndtes der»; /ő/ð kommer af Aafa, ikke hefja. 1 et öjebliks distraktion har Munch, hvem forf. udskriver, taget fejl. Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. IX. 11