162 F. Jónsson: Anm. af at vise, at ifølge de gamle kilder er Skiringssal dels en egn, dels et enkelt sted (9: en havn). Hertil er nu at bemærke, at i de norsk-islandske kilder optræder navnet altid — uden undtagelse — som navn på en egn; og det samme sker i senere norske kilder (breve). Den eneste kilde, hvor det skal forekomme som navn på et enkelt punkt (sted), er kong Alfred. Hvor liden betydning dette har, er indlysende. Alfred kan have misforstået Ottars ord eller, hvad der er rimeligst, forstået hans omtale af en havn i Skiringssal som at også dette var dens navn eller kaldt den derefter; det er fuldstændig det samme som når Rimbert i Ansgars levned taler om «den by, som hed Birka», uagtet det dog var øen, der hed således, og ikke netop selve handelspladsen. Kong Alfreds udtryk er derfor uden al betydning for spörsmålet. : Hvad der har haft afgörende betydning for den nærmere bestemmelse af stedet er to oldbreve Dipl. Norw. I, nr. 66], jfr. 788, som forf. også anfører, hvortil der kommer et tredje, sst. IX, nr. 295, hvilket sidste især spiller en betydningsfuld, tildels ejendommelig rolle i forf.s bevisførelse. I det første pantsætter en Thorald Kane «alt Gudrina, sæm ligger i Skirikxsaal . .. oc attongen i Hoflanz idu, sæm ligger i Heidareims sokn». I 788 nævnes åbenbart det samme jordegods (det er Thoralds sön, der sælger det). men siges her at ligge 1 «þÞiodlings sokn a Vestfollene». Den her omtalte gård er det nuværende Guren i Tjölling omtrent midt imellem «Jerrestad» og «Kaupang» — til hvilke navne vi senere skal komme. Hvor der i det første brev nævnes «Skirikxsaal», nævner det sidste «þiodlings sokn». Den nærmestliggende slutning er nu den, at antage, at disse navne er identiske, og det så meget mere som Guren så at sige ligger i hjærtet af Tjölling. Som det vil ses af det følgende, mener forf. ikke, at disse navne er identiske. Men et er ialfald klart, nemlig, at Skiringssal har strakt sig længere mod sydvest end til Guren, og da der ellers ingen naturlig grænse her findes undtagen den store elv (ved Larvik; Lågen), kan der ingen tvivl være om, at Skiringssal har strakt sig idetmindste til denne. Men hvor langt den ved dette navn betegnede egn er nået mod nord og øst, fremgår ikke med sikkerhed af disse breve, og nu kommer da det 3. dokument i betragtning. Her nævnes under overskriften «Skirisall» gårdene «i monom, namfnesale, i brækko, klæpakre, næsium vestra» (se den fotografiske gengivelse i forf.s bog). Af disse navne genfindes Brække (således nu) sydvest for Guren; her har også «Nommesal» været (se forf.); «Klepaker» genfindes i den østlige del, øst for Tjölling kirke, — altså alle 3 steder i Skiringssal eller Tjölling, medens de to andre ingensteds findes i det nuværende Tjölling. Forf. påviser, at bægge navne findes i den nærmest tilgrænsende del af Sandeherred, hvad iøvrigt også Kraft havde udtalt. At de nævnte gårde i gamle dage altså - ΕΘΝ SEET a