M e 8... 1.6.4 Sörensen, Skiringssal. 163 har hørt til Skiringssal, må vistnok synes utvivlsomt; herefter har da denne egn strakt sig noget længere mod nordøst end Tjölling sogn nu. Ikke desto mindre kan Skiringssal siges i alt væsenligt at være identisk med dette 1. Og der kan i virkeligheden ingen tvivl være om, for enhver, der uhildet ser på sagen, at det er egnen omkring Viksfjorden, ə: Tjölling, der netop er de gamles Skíringssalr. Forf. angiver selv (s. 36), hvad et sådant sted, «hvortil alle omkring i Viken søgte», forudsætter: havn, handelssted, hov, kirke [forf. blander her hedenskab og kristendom sammen, jfr. nedenfor], kongsgård». Vi har i virkeligheden her «i nærheden af hverandre» alt dette. For det første havn — der er ingen tvivl om, at der i Viksfjorden, f, eks. i nærheden af Lamø, har kunnet — og det på en fortræffelig måde — ligge en mængde handelsskibe på engang; forholdene er nu anderledes end tidligere og vandet er för gået höjere op. Om handelsstedet minder netop det endnu bevarede særdeles bevisende stedsnavn Kaupang lige ovenfor Lamøen; om selve (handels)byen minder det stedsnavn, som også er endnu bevaret, Björnes, lidt længere oppe i landet; d. e. Bæfarnes (jfr. Björviken ved Kristiania); da der her er et «næs» — oppe i landet —, må vandet tidligere være gået længere op end nu. Hovet er ganske vist forsvundet, men det må antages at have været den nuværende kirkes forgænger. Og endelig kongsgården — kan man da nævne noget mere passende end «Jerrestad», det gamle Geirstaðiır? Forf. søger tiltrods for alt dette på en höjst hårtrukken måde at be- , vise, at det er Sandefjord med omegn, der er det gamle Skirings- sal. Der kan ikke være tale om, at tage alle enkeltheder for. Kun skal jeg nævne stedsnavnet Geirstaðir; dette navn skrives på Munchs kort «Gjerstad», på det nye Generalstabskort «Jerrestad». Forf. bestrider, at det er den gamle kongsgård; og vil at denne skal søges i «Gjekstad» i Sandeherred. Dette navn skrives — ifølge forf. selv — altid i ældre tid Gæik-, Giæzx-, Gæig-, Gek-, men han påviser efter Rygh. at Geir- i andre navne findes gået over til Gjek-. Dette kan være godt nok, men da det pågældende navn aldrig findes skrevet med -eir-, er og bliver opfattelsen naturligvis usikker, forklaringen kun en konjektur. Dette Gjækstad forekommer mig utvivlsomt at være Geigs-staðir, af et navn Geigr (oprl. brugt som tilnavn). Og når forf. kan påvise en höj ved Gjekstad, 9: den bekendte skibshöj ved naboejendommen Gokstad (i anledning af hvilken vi atter får en kön fortolkning), ved han intet (29: på s. 56) om en höj ved «Gjerstad i Tjölling>» — i henhold til Kraft. Enhver, som har været ved Gjerstad, vil studse — ti han har sikkert lagt mærke til ikke en, men mange höje, tildels af betydelig störrelse. 1 Også navnet Tjölling, pjdóða-lyng, peger i samme retning, og hentyder til en konfluks af folk. 11"