164 F. Jónsson: Anm. af Sörensen, Skiringssal. Heldigvis, men noget sent, er forf. i «Efterskriften» kommen til en bedre erkendelse. Forf.s «afgörende slutninger» af den urigtige opfattelse bliver herefter «mindre» afgörende, for at bruge et mildt udtryk. Jeg skal blot bemærke, at Geirstaðir, Gjerstad, der utvivlsomt er den gamle kongsgård, ligger ganske ypperlig, og vejen ned til søen er for intet at regne. Ganske stiltiende lader forf. ifølge sín forudfattede mening — fordi de to foran nævnte stedsnavne påvises i det nuværende Sandeherred — Skiringssal også omfatte egnene på begge sider af Sandefjorden, hvorved denne imod alle kilder bliver det centrale, i kraft af den sætning, at vandet (sunde, fjorde) forener og ikke adskiller. Denne sætning er selvfølgelig, især under visse særlige forhold, rigtig nok; men sund og fjord skiller ikke desto mindre ganske grundig ad, hvilket ikke må glemmes. Forf,s vidtgående slutning fra de to gårde er ganske utilladelig. Hans beviser for Sandefjords centralitet er i det hele yderlig svage og dertil hårtrukne, men det vilde føre. for vidt at komme nærmere ind på dem; et begreb om dem kan opnås ved at anføre, at Sandefjord skal «fra gammel tid» have været «en søgt havn», fordi man 1225 dér finder mange tyske skibe (kogger). Dette er overhovedet den eneste gang af betydning, at Sandefjord i det hele nævnes i alle kongesagaerne fra og med Olaf Tryggvasons — og så er det endda rimeligst, at fjorden ved denne lejlighed kun er bleven benyttet som en nødhavn (jfr. hele sammenhængen); i Heimskr. nævnes fjorden aldrig. Dette afgiver en god målestok for den betydning, man, vel at mærke metodisk, kan tillægge nævnte fjord i den norske handels historie i det mindste för 1200; og dette skal støtte, at Sandefjord var det berömte Skiringssal 4—5 hundred år tidligere! Herom behøves der overhovedet ingen diskussion. Forf.s forsøg på at flytte Skiringssal til Sandefjord kan kun betegnes som fuldstændig forfejlet. Ikke bedre er det bevendt med forf.s forklaring af navnet. «I en senere afhandling» håber forf. «at kunne godtgöre sandsynligheden af, at navnet «Skiringssal» er en gengivelse af det i middelalderen gangbare kirkelige udtryk: «ecclesia baptismalis» (døbekirke)» (s. 29), og han giver (s. 30) den forklaring, at «kun de kirker, hvor en biskop var ansat, bar navnet af «ecclesiæ baptismales» («døbekirker»)»; jfr. s. 48,78, hvor samme mærkelige tankegang forefindes. Da det nu er sikkert, at Skíringssalr er et ældgammelt hedensk navn (det findes jo i Ottars beretning), hvor i alverden kommer så kirken, dåben og bispen fra? Hvorledes kan disse ting have noget som helst med navnet at göre? Uagtet det kunde blive morsomt at se forf antydede beviser, vil vi dog bestemt råde ham fra at søge at give os dem. Angående «Skæreið» 1, Holtar, Borro m. m. skal jeg her ' Ang. dette kan jeg henvise til min fortolkning af Tjodolfs pågældende vers, Hkr. IV, 22—23.