172 M. C. Koefoed: Anm. af löftig for de øverste Klasser, naar Hensyn tages til den korte Tid, der under den nuværende Ordning er tilmaalt dette Fag, og dette gælder altsaa saa meget mere om den nye (der ganske vist ogsaa ifølge Fortalen mest synes beregnet paa en Fremtidsskole); skal en Lærer bibringe sine Elever noget Begreb om at oversætte, gennemgaa et Par Hovedværker af den tyske Litteratur med dem og helst sikre sig nogen Lethed i Anvendelse af rigtige grammatikalske Former ved Samtale eller Oversættelse fra Dansk, bliver der ingen Tid tilovers til at lære Grammatik efter en saa stor Lærebog. Desuden forekommer det mig at være en vanskelig Sag, alt efter som Tiderne gaa frem, nye Undervisningsmetoder fremtræde og nye Krav til Undervisningen stilles, vedblivende at udbedre et gammelt Grundlag. I den omtalte nye Udgave er der kommet et sproghistorisk Afsnit til som Indledning; dette passer for saa vidt ikke til den øvrige Bog, som denne kun beskæftiger sig med det nyhöjtyske Sprog. Ganske vist have Forff. ved spredte smaa sproghistoriske Bemærkninger og Henvisninger til Indledningen søgt at sætte denne i Forbindelse med den øvrige Bog og derved gjort et Forsøg paa en Overgangsform mellem den gammeldags, rent praktiske Metode og den moderne, historiske; en saadan Overgangsform, der ikke tilfredsstiller til nogen af Siderne, er imidlertid ikke saa heldig som enten en rent praktisk Lærebog (beregnet paa Fagets Stilling, som den nu er i vore Skoler) eller en strengt historisk tysk Grammatik vilde have været. Indledningens to förste Afsnit ere helt nye; disse vil vel vok under Vejledning at en Lærer, der i Forvejen kender Sproghistorien, kunne more og gavne flinke Disciple; men de ere rigtignok meget kort affattede, saa kort i alt Fald, at man ved Selvstudium kun faar ringe Udbytte af dem; hvorledes vil man tf. Eks. uden Forkundskaber forstaa, at der i tch biete, du beutst, er beut er en Veksel mellem u 0g οἵ ; I Indledningens 3dje Afsnit er der ogsaa en Del nyt; det handler om Bogstaver og Lyd. Forf. have slet ikke givet Anvisning paa, benyttet eller forklaret den almindelig brugte Lydskrift (Anm. mener sikkert at have gjort sine Disciple i de øverste Klasser megen Gavn ved at gennemgaa Vietors Lauttafel for dem og ved at øve dem i Oplæsning efter samme Forf.s Deutsches Lesebuch in Lautschrift, og megen Tid har jeg ikke ofret derpaa); desto mere forbauses man ved S. 12 under Omtalen af chì at finde følgende Bemærkning: Mens Æ er en Lukkelyd, der dannes i eet Moment, hvor en Lukning i Munden eksploderer, er οἰ en Gnidelyd ο. 8. v., og endnu mere S. 14 over figd.: Tungespidsen er under Udtalen af det tyske βοΐ böjet noget bagover henimod Overkanten af Tandrödderne i Overmunden; hvad Forf. mene med Overkanten af Tandrödderne i Overmunden, er mig ikke rigtig klart.