Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En nylig funden græsk Indskrift.
17
stemte Antydning af Foranstaltningen ved Verbet xaté%a>vzcu,
har Foucart uden Tvivl rigtig forstaaet om tvungen Tilbageholden
i Rom, hvorhen de sandsynligvis vare sendte tvangsvis af
Lu-cretius, idet han beraaber sig paa, at Sagen overdrages til den
i Rom værende l’rætor Q. Mænius’ Omsorg og ikke til de
Kommanderende i Thessalien og Boeotien, og at ol xaztxö/isvot
uden videre Tilføjelse to Steder hos Polybius (XXXI, 8 og XXXIH, 1
bruges om de i Italien tilbageholdte Achæer. I Lin. 36 og 37
har aabenbart staaet vtmmthu (01 for A\.
Fremdeles stilles et Andragende om thisbæiske Borgere,
der ere dragne bort til andre Byer og ikke ere vendte tilbage
efter Prætorens (C. Lucretius’) Bekjendtgjørelse og Opfordring.
Efter Foucarts Supplement (onun; [jujiy élg zatyv xazanogsvcovzat
gaaer Andragendet ud paa, at de ikke skulle vende hjem; han
finder selv dette uklart, især i Forbindelse med det tilføjede
élg ■td’iiv, og opstiller en aldeles uantagelig Forklaring. Der
fattes i Begyndelsen af Lin. 42 ikke et, men to Bogstaver:
ånwg [rjd]rj f*c zct&v xaianoQtvtovzai, «at de nu (omsider) skulle
vende hjem til Indordning (og Plads i det reviderede
Borgerskab)«. Sagen henvises til den i Grækenland værende Konsul
’A. Hostilius.
Herefter følger et Punkt, der vistnok berører C. Lucretius.
Det angaaer Løsladelsen af vilkaarlig i Chalkis paa Euboea (og
i Theben) fastholdte Personer og lyder efter Texten saaledes:
»Forsaavidt de samme have talt om Xenopithis’ og Mnasis’
Processer, at de maa løslades fra Chalkis, og Damokrita
Dio-nysios’ (Hustru) selv fra Theben, besluttedes herom at løslade
dem, og det vedtoges, at de ikke maa vende tilbage tilThisbæ».
(Dette sidste er uden Tvivl en skaanende Indrømmelse til
Lucretius, idet Personerne betegnes som ikke sagesløse og som
de, til hvis Fjernelse, om end ikke fortsatte Fastholdelse, der
har været Grund.) Enhver maa stødes ved Udtrykket
iXenopithis’ og Mnasis’ Processer», som om disse skulle løslades og som
om her overhovedet var Tale om Privatprocesser (éixatj.
Foucart har, hvad yderst let skeer, læst J for A, og der har staaet
Tidstr. for Philol. og Pxdag. N) Række. 1. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
