Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Om Eiifcmiaviserne.
Af Gustav Storm.
Uen norske Dronning Eufemia var en Datter af Gunther
v. Arnstein, Greve af Ruppin (f 1284) og Datterdatter af Fyrst
Vitslav paa Rugen; hun blev i 1299 gift med Hertug Haakon
Magnussøn, som samme Aar blev norsk Konge. Hun fødte
ham Aar 1301 Datteren Ingebjørg, som allerede det følgende Aar
blev forlovet med den svenske Hertug Erik Magnussøn; men
han brød Forbindelsen i 1307, og den blev først gjenoprettet
kort før Dronning Eufemia’s Død 1312. Dronning Eufemia har
vundet et ikke lidet Navn i Nordens poetiske Litteratur, fordi
3 rimede Digtninger siges for første Gang at være omplantede
i nordisk Jordbund paa hendes Foranstaltning ; det er Digtene om
"Flores og Blanceflor«, om «Ivan Løveridderen« samt om »Hertug
Fredrik af Normandi«. De findes nu paa Svensk og Dansk, i
begge Sprog fra lode Aarhundrede, og Haandskrifterne af
Hertug Fredrik siger endog, at den norske Dronning lod det
overføre paa Svensk eller Dansk. Denne Beretning har dog været
betvivlet, fordi det syntes lidet rimeligt, at en tysk Dronning i
Norge skulde have ladet Digtene oversætte paa et for hende
selv og hendes Land fremmed Sprog, Svensk (eller Dansk), paa
en Tid, da Norge og Sverige (og Danmark) hver levede sit
politiske og litterære Liv. De ældre Litteraturhistorikere (Fant
og Nyerup) mente derfor at maatte antage, at Dronningen lod
Digtene oversætte paa Norsk, og at den svenske Oversætter
har rettet Norsk til Svensk, ligesom vitterligt den danske
Oversætter har rettet Svensk til Dansk. Andre — og især de
svenske Udgivere — troede af Haandskrifterne at kunne slutte,
at hun virkelig lod dem oversætte paa Svensk, og søgte at
styrke denne Mening med forskjellige Grunde. Ogsaa et
andet Spørgsmaal knyttede sig til det første, idet der
oplystes, at der ogsaa fandtes norske Sagabearbeidelser af samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
