Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Eufemiaviserne. 39
17 1218|, og denne BeretniDg synes af litterære Grunde fuldt
paalidelig. Dette tyske Digt skulde altsaa Dronning Eufemia
have ladet oversætte, ikke paa Norsk, men paa Svensk. De
svenske Udgivere, der overførte dette Udtryk ogsaa paa de 2
andre Digte, har søgt mange Forklaringsgruude til dette visselie
noget besynderlige litterære Fænomen. Lagerbring, der tidli-’ft
omtalte disse Digte, antog, at den norske DronniDg lod dem
overføre paa Svensk forat bøde paa den »Lselhed, at den svenske
Litteratur endnu ikke besad rimede Ridderromaner": en nog^t
uforklarlig Interesse for det fremmede Folk, naar hun ikke
først havde bødet paa Nordmændenes ligesaa store »Uselhed
i den flenseende. Nyere svenske Forfattere (Schröder,
Ham-marsköld, Klemming! har fremsat den Anskuelse, at »vid den
tiden Svenskan var renare och mera utbildad an de båda andra
nordiska dialekterna« eller »då var böiligast för poetisk
behandling«. Hvorledes det svenske Sprog skulde have opnaaet denne
Uddannelse og Bøielighed, bliver uforklarligt, naar det er
notorisk, at der ligesaa lidet i Svensk som i andre
nordiske Sprog kan paavises rimede Digtninger, ældre
end Eufemiaviserne. En Forfatter (Udg. af Bert. Fredriki har
villet støtte Paastanden ved at henvise til gamle Vers i Legendariet.
men disse kan dog ikke bevises at være ældre end c. 13-50 og
hører desuden til en ganske anden Rimart. Nei, alle 3 Sprog
var nok i den Henseende lige fattige ved Aar 1300; men Norge
havde dog ialfald det Fortrin, at have en righoldig prosaisk
Litteratur, saa at det maatte liige nærmest for Dronningen,
hvis hun havde Valget, at slutte sig til den norske1.
Maaske man endnu fra Norge har bevaret et med Eufemia
samtidigt rimet Forsøg, hvis «Duggalsleizla» er fra Haakon Ma_–
Du Méril har vistnok i Hovedsagen Ret, naar han herom ytrer ’Floire et
Blanceflor, iritrod. p. LXII : od se prend å douter que, méme a un
point de vue purement litteraire, elle ait préféré l’idiome le plus
retardé de la Scandinavie a une laDgue, qui était devenoe la
sienne et que des Productions multipliées avaient assouplie et préparée
depnis des siécles a exprimer toutes les pensées poétiques I avec éci.it.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
