Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II
Gustav Storm:
svenske Oversætter ikke har været mere samvittighedsfuld lige
overfor sin Original, altsaa at han har indsat «svensk«
istedenfor <■ norsk«. Og dette maa vi tro, naar vi har seet, at alle
Støttegrunde for Ordet »svenska« svigter. Af Versene 3205—10
bliver saaledes kun følgende Sandhed tilbage, at Dronning
Eufemia lod det tyske Digt overføre «a vart maal» (a: paaNorskl,
medens forøvrigt Udtrykkene viste sig at være dels unøiagtige,
dels urigtige, mekanisk indsatte ved Overførelsen paa Svensk.
4. Jeg har søgt at vise, at Dronning Eufemia har i Aar 1303
ladet Sagaen om Ivent sætte i rimede Vers, at hun i 1309 (Febr.) lod
det tyske Digt om Hertug Fredrik overføre paa Norsk og endelig at
hun kort før sin Død (altsaa 1311—12) ligeledes lod Sagaen om
uFlores« sætte i Vers. Det er alt, hvad vi véd om hendes
litterære Indflydelse i Norge; naar ældre Litteraturhistorikere
ogsaa har talt om et Digt om Kong Artus og ét om Carl
Magnus, har de ladet sig narre af den urigtige Titel «Om Kong
Artus og Keyser Karol. Magn.», der i nyere Tid er blevet sat
paa det danske «lvan» af en, der aabenbart kun har læst i
Høiden de 20 første Vers.
Naar disse norske Digte overførtes paa Svensk, har vi ingen
Oplysning om; de svenske Haandskrifter, af hvilke det ældste er
fra c. 1430, antyder kun Tiden efter Eufemias Død. Man
kommer da til at tænke paa den tidligere Unionstid (c. 1320 —1350):
man véd jo, at en norsk Krønike (paa Lalin) ved denne Tid
vandrede til Sverige og allerede ved Aar 1333 lagdes til Grund
for den svenske Oldhistorie, at den norske «borgararettr»
oversatles paa Svensk, og at norske Institutioner
forsøgtes gjennemførte i Sverige af den norsk-svenske L’nionskonu’e,
der efler sine norske Frænder ogsaa synes at have arvet deres
Sans for Lovforbedringer og da maaskee ogsaa for Litteratur.
Man har søgt at vise, at disse Bøger fandtes i Sverige i 1340,
idet man fremdrog den bekjendte Fortegnelse over Kong
Magnus’ Eiendele paa Konghelle. Her nævnes blandt hans Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
