Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 ^ra’1 Gigas:
«meget middelmaadige. Vist er det, at det ikke er noget
(Mesterværk; men blottet for Interesse er det ingenlunde.
Dette gjælder i endnu høiere Grad om den anden
Bearbeidelse, af Agnolo Firenzuola, hvis Navn ligeledes er et af de
berømte i den italienske Litteraturs Historie. Ban fødtes i
Florents 1493 og døde 1545; var en meget god Ven af Pietro
Aretino, den paa eengang berømte og berygtede hvasse Satiriker;
i sit private Liv ikke synderlig sædeligere end Denne; alligevel
skal han have været Abbed. Sin Begavelse, navnlig for Satiren,
viste han i endel lyriske Digte, samt Noveller, der i alle
Henseender ere i Boccaccio’s Maneer, endvidere i Moderniseringen
og Lokaliseringen af Appulejus’ Roman «det gyldne Æse!», og
i adskillige dramatiske Arbeider, hvoriblandt <il Lucidi«, som
vi skulle beskjæftige os lidt med, (det udkom første Gang 1549;
det kgl. Bibliothek eier en Udgave fra 1552). Firenzuola er saa
fornuftig ikke at gjøre Brud paa Plautus’ Scenegang, der jo
navnlig i de første Akter er velberegnet og jævnt fremskridende;
men han nøies med at gjøre den versificerede Dialog til Prosa,
lokalisere Handlingen og idethele søge at skabe en ægte italiensk
Komedie i Bibbiena’s og Machiavelli’s Stil paa den solide
Grundvold, som den gamle romerske Digler har lagt, — og han har
havt Vid og Lune nok til at gjøre det godt. Og om hans Smag
og Kjendskab til Scenens Fordringer vidner det, at han i 4de
Akt, der hvor den Gamle kommer, strax lader Lucido Folchetto
(o: den fremmede Menæchmus) deltage i Dialogen, istedenfor,
som Plautus, at lade ham blive staaende længe paa Scenen i
en umotiveret Ørkesløshed; ligeledes at han i sidste Akt lader
Slaven Betto, der kommer efter sin Herre og har sagt: «Nu
vil jeg banke paa», strax blive den Gamle og hansfire
«Fac-chini« (eller Sjouere) vaer, men ikke kjende deres Offer, fordi
Lucido vender Ryggen til eller skjules af de Andre, — førend
Slagsmaalet begynder og Betto skal til at vise sit Heltemod.
Fremdeles har han i Vanvidsscenen forkortet Lucido’s lange
Replikker ikke lidet og blot taget de kraftigste Steder med.
Saadanne underlige Ideer som Trissino’s, at belemre plautinske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
