Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyere Digteres Bearbeidelser af Plautus’ »Menæchmi«. 133
Komedier med aristophaniske eller sophokleiske Kor, afholder
han sig fra. Men, hvad der er mærkeligere: hans Stykke er
slet ikke smudsigere end Plautus’, og det uagtet Æmnet jo
syntes at være saare fristende dertil for en italiensk Digter fra
Renaissancetiden, og Pietro Aretino f. Ex., der ogsaa gav sig af
med at skrive Komedier, havde vistnok ikke modstaaet denne
Fristelse saa godt. Derimod har Firenzuola spækket sit Stykke
med endel’ originale Indfald og Vittigheder, hvoraf flere ikke
give de plautinske Noget efter. For sin ret elegante, Skjøndt
noget gammeldags og latiniserende Stil citeres «I Lucidi« ofte i
den store italienske Ordbog, som «Accadémia della Crusca»
udgav i det 17de Aarhundrede. — Hos Firenzuola er det den
lærde og rige Stad Bologna, som nyder den tvivlsomme Ære at
være Skuepladsen for den gifte Lucido’s Utroskab o. s. v. Alle
Personernes Navne ere andre end hos Trissino. Snyltegjæstens
er saaledes Sparecchia, o: den, der rydder Bordene; Matronen
hedder Fiammetta, med Hentydning til hendes fyrige Karakter;
Kokken: Gratugia (Rivejern). Som karakteristiske Træk fra den
italienske Bearbeiders Pen kunne anføres bl. A., at Parasiten
taler om, hvor herligt det er, at Lucido «ved sine Gilder (og
det er rigtige Munkegilder!) ikke piner Folks Tandkjød med
Billinger, som Nattergale; nei han følger den franske Skik: Alt
hvad der kommer paa Bordet, er solidt og helt». Forøvrig har
han igaar været lidt oppe at skjænd’s med sin Velynder og
bringer nu et lille Madrigal, han har digtet for at forsone ham.
— Der hvor Slaven advarer sin Herre mod den slemme By, de
ere komne til, yttrer han: «l veed, at man siger: «Bononia
doceU, det vil sige: her lærer man at leve, men det maa man
betale dyrt. Her er flere Rottefælder end Rotter.» — Den
paatrængende Kok bliver spurgt, "i hvilken Maaned det er
Fastelavn1) i dette Land«. — «Hvorfor det?» — »Jo, for jeg skulde
næsten troe, at det er nu om Sommeren, eftersom man seer
talende Dyro. — Da Kokken vil gaae op i Elskerindens Hus,
’) egl. • Befana« (Epifam’a), d: Helligtrekonqcrsfest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
