Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Emi’ <iig»S:
giker, der imidlertid aldeles fordunkledes af Corneille og glemtes
over ham. Han var en ædel Personlighed og vei ikke noget
Geni, men dog et ret betydeligt Talent, hos hvem man allerede
seer den franske Tragedies Fortrin og Feil. Hans Form er
endnu temmelig raa paa Grund af det uudviklede Sprog; men
man finder dog hos ham baade kjærnefulde og pathetiske Steder.
Som Komediedigler er han uden synderligt Lune. Tre af hans
Komedier ere efter Plautus, nemlig «les captifs■> (Captivi), "les
deux Sosies» (Amphitruo) og «les Ménechmes«, Komedie i
fem Akter og i Alexandriner (ikke saa elegante som de senere
franske Dramatikeres), opført første Gang 1632 og udkommen i
Trykken 1636; i det kgl. Bibliothek findes en Udgave fra
1661. Scenefølgen er i de første Akter ganske som Plautus’
og saagodtsom alt det Morsomme er taget fra ham, idet
Virkningen endda tidt er forringet ved den brede,
rhetoriske Form (samme Forhold som mellem Corneille’s «Cid»
og denne Tragedies spanske Original, «las mocedades del
Cid» af Guillen de Castro, og som mellem Komedien «le
menteur« af Corneille og Alarcon’s »la verdad sospechosa»).
Flere af Personnavnene ere bibeholdte, som: Ménecbme Sosicle,
Messenie, Erotie, der kaldes »veuve, courtisée de Ménechme
ravi». Kokken Culindrus er bleven omdøbt til: Cielindre,
Opvarter (»valet de cabaret«). Slutningen er ny: Rotrou lader
Ménechme Sosicle blive virkelig forelsket i den smukke Enke,
og da hans Broder (der driver sit Galanteri saa vidt, at han
omtaler sig selv som "amoureux de loutes les belles«) forsones
med sin vrede Hustru, bliver der et Par af de To.
Snyltegæsten viser sig i langt flere Scener end hos Plautus, men er
egentlig ikke videre komisk; ligesom hos Firenzuola holder man
ham tilsidst skadesløs for det tabte Maaltid.
Senere er imidlertid Plautus’ Stykke blevel bearbeidet af en
endnu anseligere fransk Digter, nemlig Regnard (f. 1647,
•J- 1709), den uf Moliére’s Efterfølgere, som havde arvet mest
af hans Geni, Forfatter af det morsomme Lystspil «le légataire
universel", der opførtes her i Byen for et Par Aar siden under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
