Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joh. Storm: Bemærkn. i Anledn. af Ascoli, Saggl Ladini. (59
Belysning af de romanske Hovedsprog. Senere videnskabelige
Bidrag ere givne foruden af Fuchs Ueber die sogenannlen
unregelmåssigen Zeiiwörter etc., Berlin 1840, især af Stengel
Vokalismus des lateinischen Elementes in den wichtigsten
roma-nischen Dialekten von Graubunden und Tyrol, Bonn 1868, Og
af Scliuchardt, Ueber einige Falle bedingten Lautwandels im
Churwålschen, Gotha 1870. Først nærværende Værk giver
Samlinger til Lydlæren i dens hele Fylde. Det skal senere
efterfølges af et "Tilbageblik paa Lydlæren« (Riassunti fonefici),
dernæst af Undersøgelser over Orddannelse, Etymologi m. M.
Det «ladinske« Sprog kan egentlig ikke kaldes noget Sprog,
da det er splittet i en Mængde Dialekter, uden at nogen af
dem har formaaet at hæve sig til fælles Litteratursprog.
Forholdet er saaledes omtrent som med det Nordfranske i
Middelalderen, med hvilket ogsaa ellers det Ladinske frembyder
overraskende Analogier. Men det aandelige Centrum, som Frankrig
havde i Paris, og som frembragte det franske Fællessprog,
manglede de ladintalende Alpedale. Her var ingen Litteratur,
liden Oplysning og Dannelse. Dialekterne, afstængte fra
hinanden ved Alperne og overladte til sig selv, splittedes saa stærkt,
at hver Dal næsten fik sit Sprog. Naar hertil kommer den
stadige Udsættelse for tydsk1) Paavirkning, er det ikke at undres
’) Denne er især stærk i det Nordlige, i Ramonsch. De tjdske Ord ere
ofte daarlig assimilerede og gjöre et høist disharmonisk Indtryk; f. Ex.
Beau ei quel hum, Ug qual va bue ent Ug cusselg cu’ls Gottlos, salig
er den Stand, som ikke gaar ind i Raadet med de Ugudelige, Psalni.
1, t; her har den engd. Overs, ils ernpis = 1. impios, ital. gli empj,
Fuchs 367. Ram. Sack da Bettier, engd. aschdr da mendicant Fuchs
ibid. Ram. cun Flis (mit Fieisse, Schweiz, mit Flis), engd.
diligiainta-maing (= ital. diligentemente), Matth. 2, S. Ram. arvinen si lur scazis,
de aabnede, oplode sine Skatte (Schåtze), engd. haviand avri lur
the-saurs, Matth. 2, 11. Ram. Jou vus vi far peseaders da Igeut (Leute),
jeg vil gjöre Eder til MenneskeDskere, Matth. 4, 19, her ogsaa engd.
eug s’ vælg far pescaduors da glieud. Ram. tim d’ils pli pitschens
buo-stabs, et af de mindste Bogstaver, ogsaa engd. iin buslap, Matth. 5, IS.
Ram. ti deis hassiar tieu anamig, du skal hade din Fjende, Matth.
5, -43, engd. ædiescha (Inchoativdannelse af I. odisse) teis inimi. I
Enga-dinsk er derimod italiensk Paavirkning kjendelig, som allerede Fuchs
har bemærket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
