Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Joh. Storm:
over, at de ladinske Dialekter ere komne til os i en dels
forvirret, dels afstikkende Skikkelse, som kun lidet minder om
Latiums fuldtonende Tungemaal. Men trods dette er de ladinske
Bygdemaal Latinens ægtefødte Døtre. De saakaldte Elementer
af et rhætisk Ursprog synes mere og mere at svinde ind ved
nærmere Undersøgelse. Det tydske Element i Ladinsk er
langtfra saa stærkt som det franske Element i Engelsk. Derhos
findes mange høist eiendommelige, ægte latinske Udtryk her
bevarede, der ellers ganske eller for det Meste ere tabte (snil.
Diez Gr. I3, 47 ff.). Jeg anfører her nogle Exempler af
Ba-monsch: reiver repere A. p. 14; dim de imo A. 20; desclria
decet A. 15; vess vix A. 24, Diez Gr. II3, 476; hist bustum A. 35;
tieu ’pino’, sml. engd. teja taeda A. 39; antallir intelligere A. 44;
emna og eamda hebdomas (havde i Lat. faaet Borgerret ved
Kirkesproget, medens Folkesproget ellers brugte septimana)
A. 63, Conr. Gr. 72; cusescher consuescere A. 67; quescher tie
af 1. quiescere A. 90; antscheiver inclpere A. 22; mein
mea-mus? (ambulamus?) Conr. Gr. 67; en sterzas eller stiarzas
ifor-gaars A. 126, Conr. Gr. 72 af lat. nudiustertius, som findes
endnu mere uforandret i det kalabresiske nustierzi1); turp Skam
Conr. Gr. 1!. 59, af 1. turpis; memma altfor, med Biformerne
memgnia, meignia er Diez Gr. Il3, 475 tilbøjelig til at aflede af
det tydske Menge; det synes dog nødvendigvis at maatte
forklares af lat. nimis ved Assimilation, især da ogsaa Provencalsk
har nemps; det mellem m og ;’ indkomne palatale n er at
forklare som i schimgnia Abe (1. simia, ital. scimia, scimmia)
A. 52. Endelig tonscher d. e. tonier tangere A. 12, sml. Quel
ca tonscha cun mei Ug Maun en la Scadella, den, som dypper
tilligemed mig Haanden i Eadet, Matlh. 26, 23; Marc. 14, 20;
dette er vistnok samme Ord, brugt i Betydningen «lange»; dog
er her rimeligvis tonscher tangere trængt ind istedenfor tenscher
tingere, som i den nederengadinske Oversættelse bruges paa de
’) Nustierzi jieru ’ncampagna, iforgaars gik de uil paa Landet (lat.
nudiustertius ierunt in villam), Zuccagni-Orlandini, Raccolta di
Dia-letti ltaliani p. 379.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
