Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(32 Joh. Storm:
for kalder du mig god? Matth. 19, 17. Sa far bials, pynte,
sminke sig (ital. bellettarsi, ordret farsi bello, fr. se faire beau)
A. 19. Ogsaa dette slemmer med oldfransk Sprogbrug, hvor
den dog er indskrænket til se faire, f. Ex. Ne vos sai dire, com
il s’en firet liez (o: liets), jeg kan ikke sige Eder, hvor glad
han blev derover (ordret lat. se inde fecerat laetus), St.
Alexis 25 e; Sainz Alexis est ei del . . Od la pulcele dont se
fist si estranges, St. A. er i Himmelen . . sammen med Møen,
for hvem han gjorde sig saa fremmed (ordret lat. se fecit si c
e si ran etts), ibid. 122 c; Li emperere se fait e balz e liez,
[veiseren bliver baade freidig (got. balps bold) og glad, Chanson
de Holand v. 96, sml. G. Paris’s Udgave af St. Alexis p. 181. —
Suprasilvanske Exempler paa Prædikativ i Apposition til Objektet:
Els Ug mananen davend li g i au s (lat. liga tus), de førte ham
bunden afsted, Matth. 27,2. Mo cur els mavan ora, scti
af-flanen1) els tin carstiaun2} da Cirene, numnaus Simon (lat.
nominatus), men da de gik ud, saa fandt de et Menneske
fra G. ved Navn Simon, Matth. 27, 32. Ilg tarmatenan navend
vids (1. viduus), de sendte ham bort tomhændet, Mark. 12,30.
En lignende Sprogbrug forekommer ogsaa i flere af de
oldger-maniske Sprog, se Grimm, Deutsche Gr. IV, 591 ff., sml. Bugges
Udgave af Sæmundar Edda p. 147.
Ogsaa ellers, i Substantiver, lindes Nominativets s bevaret,
men i Regelen saa at dette, som i enkelte franske Ord, er
blevet Eneform. Ved Siden af Diéu bruges saaledes Diéus
{Deus), svarende til det sp. Dias (i Dialekter Dios), portug.
Deus; ja i katholske Texter bruges endog Dieus i Nominativ,
’) Afflar finde, egentlig »opsnuse«, valakisk afih, neap. asciare, portug.
achar, spån. hallar, Diez Wl>. Ils, 84.
2l Carttiaun Menneske, oprindelig »Kristen-, en stærk Udvidelse af den
egentlige Betydning, som lader sig forklare ved disse Egnes stærke
Isolation, og som undertiden tager sig heist underlig ud, f. Ex. vus
par-chiret (Tils carstiauns vogter Eder for >de Kristne- a: for Menneskene,
citeret A. 10. 1 Nødsfald bruges dog en Skilleform, som A. 242 antyder,
men ikke anaiver, nemlig christianit Kristen, carstiaun Menneske, Cour.
tir. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
