Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bemærkninger i Anledning af Ascoli, Saggi Ladini. 163
Dieu i Akkusativ A. 63. Ram. funds Bund A. ibid. svarer til
fr. fonds Gruudeiendom, Fond, 1. fundus.
Endnu andre Nominativformer findes i Ram. ligesom i
Fransk1) og uden bestemt Nominalivsfunktion. Saaledes er i
Bibeloversættelsen segner (= 1. senior, ofr. sendra) den
almindelige Form, f. Ex. Ti deis taner char Ug Segner tes Deus
(hvor tes er Prædikativ i Apposition), du skai have kjær, elske
Herren din Gud, Mark. 12,30. Ved Siden deraf bruges dog
ogsaa Ug Singiér (Sigmir) = fr. seigneur, f. Ex. Ilg Signur ha
dau, Herren har givet, Conr. Gr. 6; «ilg Signur, Segner, der
Herr«, ibid. 2, snil. A. 47. Pir (af *pijer) = fr. pire, 1.
pö-j o r ved Siden af pighlr pejörem A. ibid. ilender = fr. m o i n d r e
minor A. ibid. Pescåder piscator, salvåder salvator A. 46,
svarende til prov. (salvådre) salvaire, ofr. salvére; ram. ogsaa i
Plur. pescåders A. ibid., derimod engd. pescaduors svarende til
prov. pescadörs, ofr. pescheörs, nfr. pécheurs, sml. ofr. Nom.
trovére, Akk. troveor (= nfr. trouveur), Plur. troveörs, prov.
Nom. trobådre, trobdire, Akk. trobadår (hvoraf fr. troubadour),
Plur. trobaddrs.
Jeg gaar nu over til efter Ascoli at give en Oversigt over
de Landslrækninger, hvor de ladinske Dialekter tales. Omtrent
fra St. Gotthard til Triest gaar der langs hele Nordkanten af
Italien et ladinsk Bælte, som kun paa enkelte Punkter er
afbrudt. Den nordvestlige og hidtil mest bekjendte Dialakt
Ra-monsch tales med mindre Afvigelser i Vorder-Rheins Dalføre,
hos de Indfødte surselva (hos Ascoli ital. xopraselva), paa Tydsk
ob dem Walde. Saa kommer Sutselva (hos A. Sottoselva), t.
nid dem Walde ved Hinter-Rhein, hvor Sproget er splittet i en
Mængde Underdialekter, hvorom hidtil meget Lidet var bekjendt.
Navnene Surselva og Sutselva komme efter A. p. 4-5 af en
’) Der er i Oldfransk to Kasus, Nominativ og Obliquus Saaledes ans =
lat. anims. an = .inuuiii og anno; Plur. an = anni, ans = annos og
annis; emperére, oprindelig *emperédre = imperator, empereör =
im-peratorem og -toris, -töri; sendra iseindre) senere sire Herre, = senior,
Obj. seignår = seniörem, seniöris, seniöri.
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
