Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Joh. Storm:
Skov, la selva di Flims paa Nordsiden af Vorder-Rhein tæt før
deus Sammenstød med Hinter-Rhein; den danner endnu den
Dag idag Sproggrændsen. Derpaa gaa vi over til Inns
Dal-fore; først kommer i S. V. Overengadinsk, derpaa i N.O.
Neder-engadinsk. Ved Munsterthai i Graubiindens sydøstlige Hjørne,
hvor en Afart af Engadinsk tales, bliver Bæltet et Stykke
afbrudt nf Lombardisk mod Syd (Addas Dalføre) og Tydsk mod
Nord (Etsch’s Dalføre), men fortsættes paa Østerrigsk Grund i
Tyrol omkring Etsch’s Biflod Nos (ital, Noce), dog med
temmelig udviskede Sprogeiendommeligheder; disse Afarter kaldes
af A. de vesttridentinske Varieteter. Derpaa afbrydes det af den
småle, i N. tydske, i S. italienske Etschdal, hvorpaa de
øst-tridentinske Varieteter optræde, først i en noget udvisket Form
langs Etsch’s Biflod Avisios nedre Løb, derpaa i noget
kraftigere Eiendommelighed i en Gruppe af de øverstliggende
Fjeld-dale, hvor flere Floder have sit Udspring, nemlig Avisio,
Gar-déna1), Biflod til Eisack (deraf Dalens tydske Navn G roden,
Adj. grödneriscli) og Gadere, Biflod til Rienz (t. Enneberg
og Abteithal, Abbedidalen, hos de Indfødte Badia). Mindre
karakteristiske Afarter tales omkring det Øverste af Cordevole
og Boite, Bifloder til Piave. Hertil kommer Sprogøen Comelico
paa italiensk Grund omkring Padola, ligeledes Biflod til Piave.
Comelico og Tyrolerdialekterne udgjøre, hvad A. kalder den
centrale Sektion. Til Slutning kommer den vigtige friulanske
Dialekt, som danner den østlige Sektion af det ladinske
Sproggebet og tales i et bredt Bælte fra Monte Croce til
Adriaterhavet, fra Tagliamentos Dalføre til Italiens Østgrænse (ital. Friuli,
men friul. Friul, hvoraf tydsk Friaul, af lat. Forum Julii).
Ascoli følger i Fremstillingen af Lydlæren den Plan at gaa
fra Dialekt til Dialekt, fra Dal til Dal, hvilket i høi Grad letter
Oversigten. For at indføre Læseren paa dette Felt vil jeg følge
Ascoli et lidet Stykke paa Veien, idet jeg kortelig gjennemgaar
hans Behandling af Vokalerne i Ramonsch og dertil knytter
’) Egentlig ere disse Navne italienske, hos cli> Indfødte lieder det Gherdéina.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
