Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bemærkninger i Anledning af Ascoli, Saagi Ladini. 165
nogle Bemærkninger. Jeg skal forudskikke de nødvendigste
Oplysninger om Udtalen. Betegnelsen er dels tydsk, dels
italiensk. Vokalerne udtales som i Tydsk. Ch lyder som svensk
k i kar, altsaa som palatal Spirant, norsk kj, tydsk Zc/a-laut,
med et svagt Forslag af t1}; etymologisk svarer det almindelig til fr.
ch, f. Ex. cliar = fr. cher, cheau Boved = fr. chef, chaun =
fr. chien, A. 73. G foran c og i lyder i Regelen d~ som i
Italiensk. Lg (ogsaa skrevet gl) som palatalt l, ital. gl: Ug filg
= it. il figlio, la filgia = il. la figlia. Ng(i) og gn(i) som
palatalt n, ital. og fr. gn: sénger, singiur — it. signore. H synes
ialfald i Regelen at være stumt. Sch lyder dels dumpt som i
Tydsk, dels sonort som fr. jf, nemlig naar det kommer af lat.
j, g, undertiden ogsaa af c: schunscher jungere, plaschér
placere. Tsch som i Tydsk: tschiel caelum = il. cielo.
Jeg gaar nu over til de latinske Vokalers Behandling i
Ramonsch. Vi begynde med de betonede Vokaler.
Betonet a.
Det latinske korte og lange a bliver principielt uforandret
i Lyd ligesom i Italiensk og Provengalsk, medens det i
Nordfransk (maaske ved germanisk Paavirkning) udenfor Position i
Regelen er blevet é. Saaledes ram. purtår = lat. og ital.
portåre, fr. porter; ram. naf navis, it. nave, fr. nef; spada
Sværd af lat. spatha, it. spada, ofr. espéde, fr. épée. Men
foran Nasaler og tildels Likvider indtræde eiendommelige
Affektioner. An bliver til aun, og dette bliver igjen dels til éun,
dels (sjeldnere) til oun: carstidun Menneske (christianus). Her
viser sig den Underlighed, at de Reformerte skrive au (sjelden
ou), men Katholikerue eu: carstieun. Overhovedet have de to
Kirker fordelt de smaa Afvigelser, som findes, imellem sig.
Noget heraf kan skyldes forskjellig Lydbetegnelse, som naar de
Reformerte skrive t, men udtale é, f. Ex. gig dictum udt. déédi
= il. détto, medens Katholikerne baade skrive og udtale e,
’) Nærmere herom s. Mémoires de la societé de Linguistique II, 128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
