Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bemærkninger i Anledning af Ascoli, Saggi Ladini. 167
Betonet e.
Det lange lat. e, der efter Kvantitetens Tab i det lat.
Tolke-sprog beholdt sin lukkede Udtale, bliver almindelig ei ligesom i
Oldfransk (især i Normannisk, hvoraf oi i de andre Dialekter er
at forklare): mei me, ofr. mei moi; teila lela, ofr. teile toile;
steila Stella, egentlig af ml. *stela, piemont. steila, ofr. esteilc
estoile, nfr. étoile; treis tres, ofr. treis trois; reiver iSpere;
zeivra separat, Inf. zavrar, fr. sevrer afvænne, eng. sever
afsondre, several adskillige; seida Silke af lat. seta, ofr. seie soie,
oht. sida Seide, svensk siden; aveina avéna, ofr. aveine
avoine; plein, endnu fr. plein. Af særlig Interesse er fleivels
svag af lat. flebilis, ofr. floible, foible, nu faible, ital. fiévole af
fieveie, som det hedder paa ældre Veneziansk, paa ældre
Milanesisk fievere. — Ogsaa hvor Lyden e bevaredes uforandret,
nemlig især foran r og m: aver [ver] habere, høres efter A. 242
ligesom et Tilløb til ei: «si sente quasi in germe il dittongo ei«.
Af andre Exempler kan især mærkes ley Ægteskab af 1. légem,
rimeligvis egentlig dannet efter Mønster af det tydske Elie, oht.
naa, éka Lov, Pagt, Ægteskab, Diefenbach, Goth. Wörterbuch
I, 26. — Blandt Reflexerne af lat. é medtager A. 15, Note I
ogsaa parei Væg, idet «efter Accentomsætningen [parietem —
pariéte) Diftongen ié blev til en lang Vokal, der laa imellem e
og i og derfor blev behandlet som lat. e<>. Først herved faa
efter A. de romanske Former ofr. parei paroi, it. paréte, sp.
paréd etc. sin rette Forklaring. Klarere synes mig Sagen at
kunne fremstilles saaledes: i pariéte bortfaldt i foran e ligesom
i ital. queto, cheto, sp. quedo, fr. coi af quietus; e i paréte blev
langt ved Erstalningsforlængelse; dette maatte tænkes skeet,
medens den gamle Kvantitetsforskjel endnu herskede, og længe
før den romanske Diftong ie af lat. i var opstaaet. Paa samme
Maade bliver da det ligeledes af A. anførte ital. abéte af I.
abiitem at betragte. Elisionen i disse Ord er allerede omtalt
af Diez Gr. I3, 179.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
