Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Joh. Storm:
Det korte lat. e, som i det lat. Folkesprog udtaltes aabent
\e), blev her som i de fleste beslægtede Sprog til ie, dog
indskrænkedes denne Diftongisering udenfor Position hovedsagelig
til de Former, som indeholdt et i (oprindelig vel ogsaa et u) i
den følgende Stavelse: ier fr. hier, il. ieri; miedi medicus, ofr.
miége; diesch, decem svarer nærmest til ital. dieci. En
lignende Indskrænkning findes i den neapolitanske Dialekt, f. Ex.
prhvetex) Præst, Plur. prihvete af ældre *pri(iviti, som først
Mus-safia har erkjendt (Darstellung der romagnolischen Mundart
p. 67). Ascoli gjør her med Styrke gjældende, at
Diftongise-ringen ikke virkes af det følgende /, men kun dens
Bevarelse begunstiges deraf, da ie af lat. l er fælles romansk
Diftong og maa forudsættes tidligere almindelig, ogsaa hvor den
nu mangler. Herved bør dog ialfald overveies, at netop
Neapolitanskens Nabodialekt Siciliansk ganske mangler ie, ligesom
denne Diftong ogsaa i Portugisisk og Katalansk er ukjendt;
man kan ikke vel tænke sig, at disse Sprog tidligere skulde
have besiddet den. Denne Regel udstrækkes i Ram. ligesom i
Neap. ogsaa til Position foran oprindeligt i og u, medens i
Spansk ikke Endelsen gjør nogen Indskrænkning: ram. dasiert
Subst. desertum. dsierts Adj. desertus = neap. disierto, s\>.desierto,
’] Det ital. preie Præst synes ved förste Øiekast at være laant fra fr.
prétre, i skjødesløs Udtale prét. MeD ital. prete findes allerede i 13de
Aarh., ved Siden deraf preite. Dette maa være sammentrukket af
*pré-xite, som Dialektformerne vise: foruden neap. snil. sicil. préviti, gammel
veneziansk prévede, milan. précet, prett. Dette ital. *previte maa være
kommet af lat. Nom. presbyter, der har udviklet sig først til *presbite.
sml. frate af 1. frater. Dette *presbi(e er paa den ene Side blevet
preste iDiez Gr. I3, 225), Biform presto (Mannucci, Manuale I, 344) — paa
den anden Side *prebite, *previte, idet der er foregaaet en
Sammenblanding med det begrebsbeslægtedc prévosto; saaledes forekommer oldvenez.
prevede og prévosto ved Siden af hinanden i Atti del R. lst. Ven. XV
l>. 1606. I60S etc.; det ene, det latinske Ord, kunde da let virke paa det
andet, det græske; af pres gjorde man den lat. Præposition præ. I Ram.
heder Ordet prlr, sml. jrar frater; ogsaa A. 244 forklarer det af
pre-vedr. — Omvendt er ital. tréspide, Trefod, dannet efter Analogien af
cnspi.de, dspide, jdspide, medens det paa Lat. bedet Inpes, iripedis.
Ex. Vi ponevano nn tréspide e una caldaia, Assempri di Fra Filippo p. 62.
— lt. treppiéde, trepié, fr. trépied ere nye (romanske) Sammensætninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
