Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bemærkninger i Anledning af Ascoli, Saggi Ladini. 169
men f. ram. dserta = neap. diserta (sp. desierta); ram. avierts
apertus = neap. apierto, sp. abierto, men f. ram. averta = neap.
aperta (sp. abierta); ram. vierm vermis, neap.. saavidt vides,
verme (da Neap. ikke anerkjender noget andet oprindeligt
udlydende i end Flertallets); i Ram. synes Ordet bøiet som om
det lat. hedte vermus, sml. i tal. vermo, Biform til verme. Ram.
Plur. mask. averts = apertos, verms = vermes eller snarere
*vermos; som dannede af lat. Akk. adskille disse sig fra de
neap. af Nom. kommende apierti, viermi. Plur. fem. ram.
avertas = neap. aperte. — Former som tiårra ere, som A.
med Rette har erkjendt, af senere Oprindelse, ligesom ogsaa
Bibeloversættelsen altid har terra = neap. terra (sp. tierra). —
Former som meins mensis finde sin Forklaring i, at det lat. n
foran s havde en svag Lidtale, hvorfor den foregaaende Vokal
til Erstatning forlængedes. Denne svage Udtale endte i Romansk
almindelig med fuldstændigt Bortfald, hvilket ogsaa delvis er
indtraadt i Ram., saaledes meisa — sp. mesa mensa, derimod
meins mod it. mése, sp. mes, ofr. meis mois mensis.
Betonet i.
Lat. » bliver i Regelen uforandret i Kvalitet: viv vivus,
priguel periculum, efter A. 20 af ældre *prigid med indskudt e,
sml. bolognesisk priguel. — Det afvigende freids frlgidus
forklarer A. paa en egen Maade, nemlig af et vulgær-latinsk
*frijido, *frijdo, romansk *fridot hvorpaa baade det pompejanske
fridam og det ml. frigdo skulde tyde. Men A. skylder Bevis
for, at g allerede i lsle Aarh. e. Kr. var blevet til j foran de
palatale Vokaler. Det romanske *frijdo, *friido, *frido skulde
efter A. regelmæssig være gaaet ind under Analogien af lat. i,
altsaa fælles-romansk e; men langt rimeligere havde det dog
været, at friido blev til et fælles-romansk frido, end til frédo.
Det pompejanske fridam kan enten være Feilskrift for frigdam,
eller det kan betyde friddam; saa tidlig som i IsteAarh. synes
den ikke assimilerede Form rimeligere; paa et vulgærlal. frigdus
tyder ogsaa frigdaria hos LuciltUSj sml. ml. frigdus etc.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
