Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bemærkninger i Anledning af Ascoll, Saggi Lailini. [71
maritus, frieu il. ferito (saaret), fr. féru, deraf igjen maréu,
fréu etc., som efter Å. 245 er den nuværende Udtale. Skulde
ikke Overgangen til ie grunde sig paa, at i faldt sammen med i
og dette igjen med ei I de subsilvanske Dialekter falder i
stadig sammen med i. Dette bliver ogsaa i saniester behandlet
som c, A. 24; et endnu mere analogt Tilfælde er spiert af
spiritus, hvis i er blevet forkortet paa Grund af den indtraadte
Position. Den nærmeste Foranledning til Diftongiseringen er i
alle disse Tilfælde det følgende Flexions-u, kun at dette er
blevet fastholdt i umiddelbar Berørelse med Diftongen, medens
det ellers er faldt bort; ogsaa saniester maa tænkes ført tilbage
til en Grundform *sinistrus, *senestrus, sml. ital. sinistro.
Det korte lat. i bliver efter almindelig romansk Regel
behandlet som i d. e. som lukket e; det bliver altsaa her til ei:
meins minus, ofr. meins moins; beiver bibere, ofr. beivre boivre;
ratscheiver recipere, ofr. receivre re^oivre; antscheiver incipere.
Derhen hører ogsaa Reflexen af lat. ibilis, som saaledes faldt
sammen meå ébilis: ram. pusseivel possibilis (brugt af
Quin-lilian) ligesom nuscheivel *nocebilis, ital. nocévole, fr. nuisible.
Disse Dannelser maa allerede tidlig i Italiensk og Ladinsk have
været yndede, sml. ital. piacévole *placebilis, cadévole *cadibilis,
consapévole bevidst (*consapibilis), piangévole begrædelig;
(*plan-gibilis), intendévole *intendibilis, forstaaelig, forstandig; agévole
(let) ser ud, som om det kom af *agibilis = sp. agible gjørlig,
men det kan ikke skilles fra agio, oprindelig asio = fr. aise
Mag. Denne populære Form trængte tilsidst ind ogsaa for
-»bilis; saaledes opstod i Italiensk lodévole laudabilis, onorévole
honorabilis, favorévole favoråbilis, ragionévole rationabilis. Diez
Gram. Il3, 330 havde betragtet dette Fænomen blot som en
Lyd-forandring: »man sagte zuerst abole, das noch als Archaismus
vorkommt (cambiabole), demnåchst um leichterer åusspracoe
wiilen evole«. Men allerede Stengel p. 31 har seet det Rette:
»lat. abilis, welche [Endung] zu ebilis od. ibilis iibertrat«;
hermed stemmer Ascoli p. 14, Note 3. Det italienske érole grunder
sig paa et ældre évele, som især er bevaret i ældre Veneziansk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
