Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Joh. Storm:
saaledes i de allerede citerede Atti etc. t. XV, der indeholder
Dokumenler især fra 14de Aarh.: chazévele (it. cadévole) p. 1617,
deseveie (sømmelig, *decebilis) 1615, konorevele 1618, raxionevel
(il. ragionévole, fr. raisonnable) 1624, concordevelmentre
endræg-tigen 1608. Hermed stemme de gamle milanesiske Former paa
evere, evre: dexevre = ven. deseveie, concordevremente = ven.
concordevelmentre, piasevre il. piacévole (JMussafia, Darstellung
der altmailånd. Mundart g 132, sml. Bonvesin, Tractato dei
Mesi ed. Lidforss p. 72). Hermed stemmer endelig ram.
ludetvels laudabilis, kundreivels honorabilis. Derimod i Mellemitalien
valgtes her o, saaledes endog i ældre Sienesisk, som ellers
viser Forkjærlighed for ubetonet e, f. Ex. i Statuti Volgari ed.
Uianchi concordevolemente p. 2. 74 ; rasionevole p. 13; iAssempri
di Fra Filippo piacévole p. 13, onorevolmente 50. O har her
udviklet sig af e\ baade foregaaende v og efterfølgende l
begunstigede o-Lyden. I ældre Toskansk foretrækkes o ogsaa i
Adjektiver, som nu have den lat. Form: titole, nobole, possibole,
mirabole, nu kun utile etc.
Den første Grund til Overgangen af betonet lat. i til é og
af bet. ti til 6 ligger efter min Mening i de ubetonede Vokaler.
Vulgærlatinen foretrak paa Grund af sin stærkere Accent de
svagere Vokaler e og S i de ubetonede Stavelser for de stærkere
i og a; de ubetonede trak derpaa de betonede med sig, og
saaledes blev ogsaa disse stemte en Grad lavere. Herom mere
paa et andet Sted.
Ligesom é af lat. e gjerne holder sig foran r og m,
saaledes bliver ogsaa det af i opstaaede é staaende i samme
Tilfælde: per pirum, ofr. peire poire; tem timeo, it. témo. —
1 Forbindelsen idu, itu, der bliver til ieu, forekommer det mig
klart, at i er faldt sammen med e: vieuva, deraf igjen véuva
vidua, sml. prov. veuva, ofr. vedre (St. Alexis 99 a), senere
veuve, portug. riuva (derimod sp. vitida sjelden viuda).
Ogsaa i Position falder t i Regelen ligesom i hal. sammen
med é: ferm it. férmo; rerd it. verde; cavelg it. capéllo, ofr.
chevel, nfr. cheveu; tschendra it. cénere, fr. cendre. De Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
