Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bemærkninger i Anledning af Aseoli, Saggi Ladini. 173
fælde, hvor i holder sig, ere tildels de samme som i Ital.:
figl it. Oglio, villa it. villa, mille it. mille; vingia it. vigna, fr.
vigne, Her gjør A. med Rette opmærksom paa, at lat. i i alle
disse Ord var lan^t, og at det samme gjælder om scrit scriptus,
it. scritto, jicli fidus, efter den Regel, at Rødder med Media
til Udlyd havde lang Vokal i Perf. Part. Efter A. tyder
Overensstemmelsen mellem ram. gig dictus, fr. og prov. dit, sp.
dicho paa et lat. dicto, derimod ital. détto paa dicto. Alen
nu kan der efter Grammatikernes udtrykkelige Vidnesbyrd
fornuftigvis ikke være nogen Tvivl om, at det netop i Italien har
hedt dictus; man nødes altsaa til at antage, at Udtalen her
paa italiensk Grund har forkortet sig ligesom i de andre
ovenfor statuerede Undtagelser. Netop ved Konsonantsammenstød
vise Italienerne tidlig en større Magelighed end Andre. Hvad
det ram. gig angaar, saa gjør det Vanskelighed, at det udtales
geg, katholsk détg. Men Skrivemaaden gig tyder uimodsigelig
paa, at den ældre og oprindelige Udtale har været i. — Ram. i
af oprindeligt i i Position er sjeldent: Ug ille, it. il |egli|; trists
tristis, it. fr. sp. triste. Det Suprasilvanske er her
konsekventere end Italiensk, da jo Hovedregelen er, at lat. i bliver
romansk <?, men i Ital. beskyttes i-Lyden af palatale Konsonanter;
saaledes staar mod ram. cusselg ital. consiglio; ram. fionelg
Tjener, ital. famiglio; venscher it. vincere; strenscher d. e.
strenker it. stringere. Derimod i den sienesiske Dialekt, som
efter den florentinske staar Skriftsproget nærmest, men ved sin
større Forkjærlighed for ubetonet e ogsaa kommer til at
begunstige det betonede e, beder det conseglio Assempri 76, fameglia
ibid. 11, fameglio Stut. Volg. II, constregnere ibid. 75 etc.
I Veneziansk, der endnu mere ynder e, heder det consegio,
famegia, strenger, venzer.
Betonet o.
Det lange lat. o bliver stadig til u ligesom ofte i Fransk:
lavur labörem, fr.labour1] Pløining, labeur Arbeide; ram. annir,
’) Egentlig af Verbet labourer, ligesom it. lavöro af lucorare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
