Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Joh. Storm:
fr. amour; haner ofr. og eng. honour, fr. honneur; zanur, fr.
déshonneur svarer tilsyneladende til den oit. synkoperede Form
disnore (Nannucci Manuale 1,371), oldmilan. desnor, men egentlig
er i Ram. den første Vokal bortfaldt, ikke den anden: d’shonår—
dsamlr. Det lat. favonius Vestenvind, Vaarvind bliver ram.
favugn og favoign, nederengd. faruogn, overengd. fuogn, hvortil
det tydske Föhn svarer.
Lat. 5 udenfor Position, i Vulaærlatin aabent: b, undergik
som i de beslægtede Sprog i Regelen Diftongisering. Det
første Trin var ub, repræsenteret af Italiensk: bubno, nu
almindelig udtalt bbno; det næste ué, repræsenteret af Spansk, ofr.
ue, oe, senere eu, udtalt ö: fr. æuf = sp. huevo; i Ram. blev
*ue gjennem *ue til ie: ram. ief1) = fr. æuf, bien = sp. bueno,
lanziel linteölum, it. lenzuölo, fr. linceul. Ogsaa her er
Dif-tongiseringen hovedsagelig indskrænket til Former med oprindelig
i eller u i følgende Stavelse: nief növus, men nofs növos, nova
nova, novas novas, sml. nof növem, hof bovem, it. nove, bove
(bue). Ogsaa her stemmer Neapolitansk: Mask. nuovo, buono,
pi. nuove, buone for *nuovi, *buoni, men Fem. nova, bona, pi.
nove, bone. — Eiendommelige Former opstaa ved Rerørelse
med Gutturaler: lieuc {lieug) löcus, efter A. opstaaet af *luegu,
hvoraf ved Attraktion Hueug, ligesom i Position Heungs longus
er opstaaet af *luengus, Hiieungs. Denne Attraktion maa
være foregaaet for Flexionsvokalerne vare bortfaldte; rimeligvis
har ogsaa Gutturalen bidraget til at fastholde w-Lyden. A.
henviser her kun til Attraktionerne lieunga lingua, pieung pinguis
som analoge Tilfælde, og lover nærmere Oplysning i næste Del
af sit Værk. Derimod er efter A. det franske lieu at forklare
anderledes. Herom er det vanskeligt at sige noget Afgjørende,
da den franske Form endnu ikke er tilfredsstillende forklaret,
sml. Diez Gr. I3, 439; G.Paris, St. Alexis p. 77 opsætter at ud-
’) Det er en eiendommelig Afvigelse, at Diftongen ie oftere har Tonen paa
l’ursle Vokal, saaledes nief novus, derimod miéra moritur (A. 246).
Ligesaa oftere Se af lat. i: vierm vermis. Hers tertius, axterl apertUB, diesch
d......in. /{ei- ferit, derimod tiévi tcpidus, [lidra terral, uffiérn infernnm,
unviérn hibernum (A. 245).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
