Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Joh. Storm:
ninger af den ældste franske Sprogtilstaod i Lighed med buona
og ruovet (rögat) i Eulalia; G. Paris, St. Alexis 72 forkaster dem,
ligesom han forkaster ue og oe. Men netop Gutturalen kunde
her fastholde den ældste romanske Diftongform. Quor, quons
svarer til den senere almindelige Skrivemaade guens, cuens;
quer, cuer = nfr. cceur.
Betonet u.
Lat. u bliver ikke alene til ii som i Lombardisk og Fransk,
men i Regelen til i. Dette kan maaske forklares ved
Berøringen med de tydske Schweizerdialekter, hvor denne Udtale er
meget hyppig. Ex. ram. film turnus, jimma fumat; masira
mensura, fr. mésure; Igisch lucem, Igirta liina. — Endelsen atu
falder sammen med itu: vandieus = ofr. Nom. vendus, it.
vendiito.
Det korte lat. u har derimod sin latinske Lydværdi. Dog
tror jeg neppe, at dette u er gammelt; det nuværende ram.
giuven har tidligere hedt gioven, som ogsaa findes i andre lad.
Dialekter, stemmende med il. giovine, sp. jåven.
Lat. u i Position var i nogle Ord langt, i andre kort.
Ascoli påaviser, at denne Forskjel fremdeles gjengives af flere
romanske Sprog, saaledes ital. agosto augustus, men gtusto
justus (af jus, oprindl. jousl; hertil svarer i Ram. aviist = fr.
aout, derimod gists = fr. juste. Hertil maa altsaa Hensyn
tages ved etymologiske Undersøgelser; imidlertid finder dog
ogsaa her i enkelte Tilfælde Vaklen eller Uoverensstemmelser
Sted: saaledes findes raditg o: radié reductus, ved Siden af
det regelmæssige dué ductus, ital. -dotto, doccio; ram. frust
frustum afviger fra it. frusto, der rigtig gjengiver lat. frustum
for frud-tum, sml. oldn. brot Brud (Pott). Ram. sbittar vrage,
foragte, svarer til ital. ributtare, fr. rebuter »byde imod«,
frastøde; men it. buttare kaste, slænge, har en Riform bottare i
dibottare, hvortil svarer sp. botar, fr. bouter (hvoraf maaske eng.
put); her er denne Vaklen begrundet i det germaniske Etymon
(mht. bözen, oldn. bauta etc. Diez). Ram. grits vred, gritta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
